Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

I Danske Handicaporganisationer taler vi nu om 'Kissmeyer-Doktrinen'

DEBAT Handicappede vil ikke vælge først i kommunekassen, men have ret til et anstændigt liv med den støtte og omsorg, som kommunerne er forpligtet til at levere med udgangspunkt i lovgivning og internationale konventioner, skriver kronikøren

Af Stig Langvad, formand, Danske Handicaporganisationer

Debatten omkring handicapområdet har været kendetegnet ved de indlæg, der er kommet fra borgmesteren i Ikast-Brande Kommune, Carsten Kissmeyer (CK). CK's udtalelser har skabt undren og frygt blandt borgere med handicap, deres pårørende og ikke mindst de 32 landsdækkende handicaporganisationer som udgør Danske Handicaporganisationer (DH).

I DH taler vi nu om 'Kissmeyer-Doktrinen', fordi vi mener, at der er tale om et organiseret angreb på den handicappolitik, der hidtil har været gældende i Danmark. Det vores vurdering, at CK er spændt for en vogn, der skal skabe et politisk fundament for massive nedskæringer på handicapområdet.

Jeg har dog noteret mig, at CK - her på dknyt - er begyndt at trække lidt i land i forhold til sine meget bombastiske udmeldinger. Men selvom CK har behov for at nuancere sine politiske budskaber, finder jeg stadig rig anledning til at kommentere CK's angreb på handicappolitikken.

Det må stå for CK's egen regning, når han udtaler, at handicaporganisationerne og enkeltpersoner ikke vil være med til at diskutere, hvordan vi anvender ressourcerne på handicapområdet. Det er ikke korrekt. Vi vil meget gerne være med.

Først og fremmest vil vi gerne hæve debatten over det nuværende niveau, hvor ord som førstevælger og krævementalitet dominerer. For det andet vil vi væk fra 'os og de andre' retorikken. I stedet vil vi aktivt være med til at udvikle handicappolitikken, så vi sikrer den nødvendige støtte og omsorg for samfundets svageste gruppe. Det har vi her i DH gjort gennem de sidste 77 år.

Men i dag kniber det pludselig med at få adgang til de fora, hvor vores område diskuteres. Det er tankevækkende, for vi kan tilbyde erfaringer og viden, som politikere og embedsmænd ikke har. Vi ved godt hvilke tiltag, der fejler og hvorfor - og omvendt. Og vi har gode bud på, hvordan man kan opnå bedre resultater med færre ressourcer.

CK's postulater viser, at der mangler en nuanceret tilgang i debatten, som baserer sig på viden og fakta:
Kunne vi f.eks. få et kvalificeret svar på, hvad det 'specialiserede område' reelt dækker over? - Handler det kun om det sociale område, eller omfatter det også undervisning, beskæftigelse og sundhed?

Kan CK og hans kollegaer løfte sløret for, hvordan det kan være, at udgifterne på handicapområdet - hen over natten - er løbet løbsk. Det kommer vel ikke som en overraskelse, at udviklingshæmmede lever længere i dag, eller at børn, som fødes med et handicap skal overgå til voksenydelser, når de fylder 18?

Kan KL bekræfte og uddybe det faktum, at diverse praksisundersøgelser peger på, at kommunernes budgettering og sagsbehandling spiller en væsentlig rolle i udgiftsstigningerne?

Senest forsøger CK sig med et angreb på de internationale konventioner. Det ligner desværre endnu et retorisk røgslør, der skal forvirre begreberne. Lad mig slå det fast en gang for alle: Handicapkonventionen og de øvrige internationale konventioner er gældende for de danske kommuner. Selvom det engang imellem virker som om KL og enkelte borgmestre har en anden holdning. Konventionerne er relative i forhold til at kunne dække alle lande. Man kan således ikke, som CK gør, tale om konventionerne som noget, der kun er relevant i forhold til 'de varme lande'.

I Danmark har vores handicappolitik været kendetegnet af en bred politisk forståelse for, at man skal kende et land på, hvordan det tager sig af de mest sårbare grupper i samfundet. Men sådan er det tilsyneladende ikke længere. Nu er det i orden at hænge en del af befolkningen ud som skyld i konsekvenserne ved den såkaldte finansielle krise.

Kære Carsten Kissmeyer, luften i din ballon er meget varm. Personer med handicap forsvinder ikke af sig selv. Du kan være helt sikker på, at vi gerne møder frem til drøftelser med dig og dine kollegaer uanset partifarve med henblik på at tale os frem til en udvikling baseret på retssikkerhed, respekt for individet og internationale konventioner.