Unge og kriminalitet:
Det stik modsattes politik

Af MF Maja Panduro

'En hønsestrikkende, blødsøden bedstefar'. Det kaldte Venstres retsordfører Kim Andersen sig selv som afslutning på Socialrådgiverforeningens nylige høring. Kommentaren faldt i forbindelse med Astrid Krag (SF) og undertegnedes forslag om en konsekvent indsats overfor børn og unge i den kriminelle risikogruppe. Astrid og jeg måtte kigge lidt forbavsede på hinanden, for det var sandelig nye toner fra en kant, der ellers har brugt mange kræfter på at udstille os i oppositionen som slatne slappere, når vi for eksempel valgte at sætte hælene i overfor sænkningen af den kriminelle lavalder eller fodlænker til tolvårige børn.

Sexede overskrifter, men skadelig politik
Bortset fra, at min egen søde bedstefar måske også blev en smule forvirret på sine gamle dage, kan sandhedsværdien i V-ordførerens nye, bløde markedsføring af sig selv ligge på et meget lille sted. Imidlertid vil det da herfra blive modtaget med kyshånd, hvis der er tale om at Venstre omsider har indset, at konsekvens ikke nødvendigvis er synonymt med straf for straffens skyld.

Dén strategi har ellers været fremherskende fra en regering, der alene i det seneste folketingsår har sænket den kriminelle lavalder og indført elektroniske fodlænker på børn ned til tolv år. Begge tiltag som på det kraftigste frarådes af landets allerfremmeste eksperter på området, regeringens egen Kommission vedrørende Ungdomskriminalitet, fordi de vil have henholdsvis en direkte negativ kriminalpræventiv effekt (oversat til almindeligt dansk: virke stik mod hensigten), eller for fodlænkernes vedkommende, i bedste fald være dyrt og virkningsløst.

Jeg fornægter ikke, at denne form for politik er særdeles virkningsfuld og slagkraftig til overskrifterne i formiddagsbladene, men den egner sig ikke som et reelt redskab til bekæmpelse af kriminalitet på børne- og ungdomsområdet. Hos Socialdemokraterne synes vi ikke, at en 'konsekvens indsats' handler om at banke fodlænker på tolvårige eller sende 14-årige i voksenfængsel med en flok AK81'ere. Det er for ugennemtænkt og øger blot kriminalitet i længden.

For os er en konsekvent indsats en indsats der virker. Vi skal, for nu at bruge et fortærsket udtryk, både være tough on crime og tough on the causes of crime.

Lige så forstemmende det var på høringen at opleve Venstres og Dansk Folkepartis ordføreres tough on crime-automatpilot, lige så opmuntrende var det at opleve de mange indlæg fra praktikere (Den Korte Snor, Ungerådgivningen i Gellerupparken og projekt Hotspot), som på trods af den herskende nationalpolitiske linie hver eneste dag arbejder hårdt og med bevist effekt på at være tough on the causes of crime.

Det er tiltag som disse vi gerne vil give bedre vilkår, udbrede og tage ved lære af.

En ny, socialdemokratisk ledet regering vil hæve den kriminelle lavalder, aflyse fodlænkerne og i stedet tage ansvar for børnene og de unge.

Det handler især om to ting: en langt stærkere og tidligere indsats i normalsystemet, og såkaldt genoprettende ret når den unge har trådt ved siden af.

Ikke raketvidenskab
Det er ikke raketvidenskab at ræsonnere sig frem til, at de massive VKO-nedskæringer på blandt andet skoler og daginstitutioner skaber en ond spiral, som presser flere børn og unge over i det specialiserede socialområde med risiko for at tage en tur videre ud i kriminaliteten. Når vi samtidig hører, at det specialiserede område i flere og flere kommuner opfattes som en gøgeunge, der 'stjæler' ressourcer fra normalområdet, er der grund til både bekymring og eftertanke.

Derfor er en væsentlig del af vores bud på en konsekvent indsats også en opprioritering af normalområdet. Foruden at aflyse den kommunale nulvækst, vil vi sætte ind med ekstra pædagogressourcer i de mest belastede daginstitutioner; pædagoger som kan fokusere på at støtte de udsatte børn og deres forældre. Og vi vil satse målrettet på vores fælles folkeskole. I vores og SF's finanslovsforslag øremærkes 2 milliarder til en styrkelse af folkeskolen, så vi sikrer at vi får alle med. Folkeskolen skal være stedet, hvor faglighed, fællesskab og god opførsel dyrkes, og hvor der også er kræfter til den ekstra indsats for eleven med særlige udfordringer eller forudsætninger.

Begavede sanktioner
Socialdemokraterne og SF ønsker en politik, som rækker ud over retssalens fire vægge ved at forebygge kriminalitet hos de mange børn og unge, som vi kan se er i risikogruppen. Det betyder, at vi må sammentænke retspolitik og socialpolitikk - om end kæden nok springer af her for VKO, da dette selvfølgelig kræver at man har en egentlig socialpolitik.

Vi tror på begavet, såkaldt genoprettende straf, så vi får fat i kraven på de unge med det samme, frem for at vente på at de begår hård kriminalitet.

Et væsentligt element er det vi kalder for sociale sanktioner, som skal opdrage frem for blindt at straffe. Formålet er, at vise den unge, at hans eller hendes handlinger har konsekvenser. Begår man eksempelvis hærværk på den lokale skole, er det kun rimeligt, at man som straf skal hjælpe med at reparere det ødelagte. Ligesom en rimelig straf for graffiti er, at man selv må vaske det af igen. For at de sociale sanktioner skal virke, skal det omgivende samfund på banen. Virksomheder og foreninger skal tage ansvar og hjælpe til med at finde og eksekvere sanktionerne.

Sanktionerne er et pædagogisk redskab, og kan derfor kun gives til den samme så længe det er meningsfuldt. En betingelse er, at den unge frivilligt skal deltage. Til gengæld undgås en stigmatiserende plet på straffeattesten.

I vores naboland Norge har man allerede succes med genoprettende ret i form af konfliktråd og sociale sanktioner. Det har man såmænd også, i forskellig målestok, i flere danske kommuner. Men indsatsen her modarbejdes frontalt af regeringen, som med økonomiske spændetrøjer til kommunerne river tæppet væk under indsatsen, og med de nye love i stedet sender ungerne i fængsel eller i fodlænke.

Ikke kapow, men langt sejt træk
Forskellen er egentlig simpel: når VKO taler om konsekvens overfor de unge kriminalitetstruede, så betyder det at tiltagene konsekvent skal lande på formiddagsavisernes forsider og se slagkraftige ud.

Vores forslag er der måske umiddelbart mindre kapow i. Nogle vil endda kalde dem usexede. Der er sjældent store overskrifter i det lange seje træk, i tidlig indsats og i ordentlige vilkår til kommunerne og medarbejderne til at udføre deres arbejde uden en konstant sparekniv for struben og 117 evalueringsskemaer på skuldrene. Det lever vi så med, fordi vi hellere vil lave en indsats der virker. Det er, i socialdemokratisk optik, ægte konsekvens.

MF Maja Panduro (S) er medlem retsudvalget