dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Beskæftigelsesreformens frie rammer rummer et stort ansvar

Reformen giver mere frihed til beskæftigelsesforvaltningen i kommunerne, som også har et stort ansvar for at gribe mulighederne, lyder det fra Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte.
23. OKT 2025 15.25

Når den nye beskæftigelsesreform skal implementeres i kommunerne, vil der være muligheder og risici, som de ansatte skal være opmærksomme på. Sådan lyder det på KL's jobCAMP konference, hvor formand for Rådet for Socialt Udsatte, Kira West, snakker om beskæftigelsesreformen.

Hun fortæller om de muligheder, der er i reformen, når den skal implementeres, og arbejdet med udsatte borgere skal gribes an. Der er nemlig en række fordele i den, som giver frihed til at tage udgangspunkt i borgerens behov, frihed fra sanktioner og afklaringsret.

- I kan organisere indsatsen på en anden måde. Der er også andre reformer, der rummer mulighed for at supplere beskæftigelsesindsatsen, men de reformer er ikke tænkt sammen fra Christiansborgs side, så det er en stor opgave, man har i kommunen. Det kræver, at man tænker bredt og ud over jobcenter og beskæftigelsesforvaltning, fortæller hun.

Kira West peger også på nogle risici, som følger med de friere rammer:

- Der er ikke så mange mekanismer i reformen, som sikrer, at mulighederne bliver udnyttet. Det er derfor et stort ansvar ude i kommunerne, at det sker.

Ifølge hende er det vigtigt, at man ikke bare godtager, at nogle mennesker lever i udsathed. Man skal heller ikke godtage præmissen om, at de ikke vil modtage hjælp. Det er bare vigtigt, at det er den rigtige indsats, de bliver mødt med.

- Det at være udsat er ikke en skæbne, selvom det er noget, man bærer med sig. Vi skal ikke parkere mennesker i parallelsamfund. Vi skal insistere på at hjælpe folk ud af udsathed, siger Kira West.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/beskaeftigelsesreformens-frie-rammer-rummer-et-stort-ansvar

GDPR