Fængsel er opskriften på en god kriminel

Af Manu Sareen og Lone Dybkjær

Uddannelse og arbejde er de bedste værn mod kriminalitet. Det både forebygger og resocialiserer, når det er gået galt. Alle børn og unge skal have del i et fælles ansvar og medejerskab for det samfund, som vi lever i. Det får de ikke i et fængsel.

Den kriminelle lavalder skal sættes ned til 14 år, foreslår regeringen i et lovforslag, der vedtages i Folketinget på tirsdag. Det er desværre kynisk symbolpolitik. De fleste eksperter er enige om, at det er den forkerte vej at gå. Alle danske og internationale organisationer anbefaler, at man arbejder for at sætte den kriminelle lavalder op. I de lande, som vi ellers altid sammenligner os med, fx Sverige og Norge, er grænsen 15 år. I de lande er der ingen planer om at sætte lavalderen længere ned. En kriminel lavalder på 14 år finder man i Bulgarien, Rumænien, de baltiske lande og måske, desværre, snart i Danmark.

Der er en række EU-lande, hvor man har en endnu lavere kriminel lavalder, men i disse lande har man et system, der adskiller sig betydeligt fra det danske, og hvor man benytter særlige strafferetlige sanktioner til børn og unge. Det er systemer, der som udgangspunkt skal have et rehabiliterende sigte. Altså, ikke noget med at smide børnene bag tremmer.

I Holland har man fx et ungdomsretssystem med særlige ungdomsdommere, der rådgives af et børnebeskyttelsesråd. Politiet har endda muligheden for at undlade at rejse sigtelse, hvis lovovertræderne er under 18 år. Der er gået grundigt til værks i retspolitikken og lyttet til fagkyndige. Disse grundige overvejelser er helt fraværende i den danske regerings lovforslag. Regeringens egen ungdomskommision fraråder endda at nedsætte den kriminelle lavalder i Danmark og mener, ydermere, at det strider mod internationale konventioner.

I værste fald naivt
Stod det til Dansk Folkeparti, skulle den kriminelle lavalder sættes ned til bare 12 år eller helt afskaffes. Partiets retsordfører, Peter Skaarup, argumenterer med, at det er afgørende, at de unge kan fjernes fra det kriminelle miljø og få sig en advarsel for livet (Berlingske Tidende, 23. september 2009). Men det er det modsatte, der sker, når man sætter børn i fængsel. Fængslerne er fyldt med kriminelle, der rekrutterer nye unge til deres aktiviteter. Peter Skaarups argument er i bedste fald naivt.

I Venstre mener nogle, at den kriminelle lavalder skal sættes ned for at dæmme op for den alvorlige kriminalitet, som stadig yngre begår. Men 14-årige begår ikke mere kriminalitet end tidligere. Det viser de tilgængelige statistikker med al tydelighed. Der er da heller ikke enighed, når døren til gruppeværelset er lukket.

Ejvind Vesselbo advarede i efteråret Venstre mod at lade sig trække rundt i manegen af Dansk Folkepart i sagen om den kriminelle lavalder. Men vanen tro blev han sat på plads. Tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen, der nu er særlig rådgiver inden for bandekriminalitet og forebyggelse i København, har været en af de hårdeste kritikere af regeringens lovforslag. Men regeringen har valgt at overhøre hans advarsler. 43 år i politiet skulle måske ellers have givet ham en vis tyngde til at udtale sig i den sag, som gjorde, at man lyttede.

Uheldig spiral
At nedsætte den kriminelle lavalder virker ikke, fordi de unge ikke forstår alvoren, før de sidder i fængslerne eller på ungdomsinstitutionerne. Men når de er bag tremmer, bliver de fanget i en uheldig spiral, der er svær og omkostningsfuld at komme ud af. Det er en god social indsats i skolen og hjemmet, der skal til, for at sikre børn og unge mod en fremtid som kriminel. De politiske hævnmotiver løser ingen problemer. Straf forebygger ikke. Det fører til mere kriminalitet.

Det er en i fagkredse bredt anerkendt sammenhæng, der også tydeligt fremgår af høringssvarene til lovforslaget. Kriminalforsorgsforeningen, Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Den Danske Dommerforening og Advokatrådet tager afstand fra forslaget. Og listen er meget længere.

I Justitsministeriets sammenfatning af høringssvarene hedder det bl.a.: 'Det Kriminalpræventive Råd anfører, at man på det skarpeste tager afstand fra forslaget. Der er ikke videnskabeligt belæg for at hævde, at den kriminelle lavalder påvirker kriminalitetsniveauet blandt unge. Tilsvarende er der ikke noget, der tyder på, at børn under 15 år skulle have den fornødne modenhed til at forstå konsekvenserne af deres kriminelle handlinger. Rådet finder ikke, at en sænkelse af den kriminelle lavalder vil have en forebyggende effekt, men snarere en negativ kriminalpræventiv effekt.'

Der er allerede et stigende antal unge i fængslerne Regeringen og Dansk Folkeparti er også enige om, at børn ikke skal sættes i fængsel, men at de unge kriminelle skal placeres i særligt indrettede ungdomsinstitutioner. Problemet er bare, at der ikke er plads i dem. Sådan er virkeligheden, og hvis svaret er, at der skal bygges nye og flere institutioner, så skal det gå stærkt. Loven vedtages i den første uge af juni, og der er ikke et eneste byggeprojekt på tegnebordet. Siden 2007 er anallet af unge, der ikke kan få plads i en ungdomsinstitution og i stedet for placeres i fængsler, steget voldsomt. Pt. sidder ca. 25 unge i fængsler indrettet til voksne, og en række af dem sidder i beskyttelsesisolation. Børn i isolationsfængsel!

Kendsgerningerne er, at de unge ofte havner bag tremmer, lukket inde, med ganske få besøg, ét telefonopkald om ugen og med et personale, der er uddannet til at passe de voksne kriminelle. I enkelte fængsler er der ressourcer til at afsætte personale til at passe de unge. Personalet er dedikeret, men ikke uddannet til at passe på dem. Fængselsforbundet har selv peget på dette problem og bl.a. på den baggrund taget afstand til regeringens lovforslag.

Der bliver med andre ord ikke taget hånd om de unge og de problemer, der har ført til den kriminelle handling. De er i forvejen udsatte, og når de får en frihedsstraf tidligt i livet, tyder alt på, at de vil blive endnu mere udsatte. De svigtes i vores øjne groft af det samfund, som kræver respekt af dem, men ikke selv respekterer dem. Det er ofte de i forvejen svageste i samfundet, der begår kriminalitet. Sådan har det været i mange år, og det mønster har ikke ændret sig. En nedsættelse af den kriminelle lavalder rammer således socialt skævt. Vi fratager dem alle chancer for at bryde med den sociale arv. De vil for tid og evighed være stemplet som bøller, ballade- og uromagere. Børnene vil resten af livet opleve et betydeligt negativt møde med omverdenen på grund af en handling, der er begået på et tidspunkt i deres liv, hvor de var umodne. Faktisk så umodne, at samfundet ikke tillader dem at dyrke sex, drikke alkohol eller ryge.

Gode forbilleder
En kriminel løbebane har ikke bare en masse menneskelige omkostninger, men den koster også samfundet store beløb. En investering i forebyggelse kan derfor betale sig. Indsatsen skal have fokus på at skabe stærke sociale fællesskaber og relationer for de udsatte og kriminalitetstruede børn og unge. De skal mødes med indlevelse, forståelse og respekt, så de lærer at vise samme respekt for omverdenen.

Uddannelse og arbejde er de bedste værn mod kriminalitet. Det både forebygger og resocialiserer, når det er gået galt. Alle børn og unge skal have del i et fælles ansvar og medejerskab for det samfund, som vi lever i. Det får de ikke i et fængsel. Vi skal have kontakt med børn og voksne fra de ressourcesvage og udsatte familier, længe inden børnene kommer ud i kriminalitet. Vi skal sørge for, at de får en chance for et godt og trygt liv med uddannelse og arbejde, før de får muligheden for at begå kriminalitet.

I Holland har man en ordning, som man kan kalde et særligt tilsyn, der efter en retsligkendelse giver samfundet mulighed for at intervenere i en familie og dele forældremyndigheden over for den unge med forældrene. Den unge får en socialarbejder som værge, der deler forældremyndigheden med forældrene. Ofte er det ikke kærlighed, der mangler i de belastede familier, men forældrene kan have svært ved at overskue forældrerollen.

Det er en børnedommer, der tager stilling til, om der skal iværksættes et særligt tilsyn og i hvilket omfang. Effektueres det særlige tilsyn, bliver socialarbejderen knyttet til familien som den unges værge, som rollemodel for både den unge og forældrene. Børn skal lære af gode forbilleder - ikke af hærdede kriminelle, der er meget værre end de selv er!


Medlem af Borgerrepræsentationen Manu Sareen (R)
MF Lone Dybkjær (R)

Kronik er tidligere bragt i Berlingske Tidende