Da Løkke tabte vælgerne i svinget

Da Løkke tabte vælgerne i svinget

KRONIK Lars Løkke glemte en af de vigtigste politiske læresætninger, da han overtog statsministerposten: At vælgerne skal vænne sig til store forandringer, og at de tager sig betalt for det

Af seniorrådgiver Jon Kiellberg

Genopretningsplan, tilbagetrækningsreform og 2020-strategi. Ja, det er ikke ligefrem topsexede politiske emner, som sælger billetter for blå blok, når vælgerne først står inde i stemmeurnerne. Og sandsynligheden for at genvinde valget for Løkke og co. ligner da også efterhånden mest af alt en ørkenvandring i æselperspektiv frem mod et politisk fatamorgana.

Men hvad gik der galt? Og hvorfor ligner Løkke mest af alt en embedsmand forklædt som statsminister, der appellerer mere til økonomer og vismænd end til den brede befolkning?

Da Løkke satte sig bag rattet
Da Løkke fik overdraget nøglerne til Statsministeriet i 2009, rasede finanskrisen, og det store politiske gavebord lakkede mod ende. Tiden var nu ikke mere til store gyldne løfter og skattelettelser i milliardklassen til vælgerne. Og Løkkes agenda, da han satte sig bag rattet og forrest i statsministerbussen var, at økonomisk ansvarlighed gennem reformer og mådehold med det offentlige husholdningsbudget er en forudsætning for, at Danmark i fremtiden ikke skrider i svinget og sakker bagud.

Og uanset nødvendigheden af og behovet for gennemgående økonomiske reformer, så glemte Løkke i forbifarten at appellere til vælgernes værdi- og kulturpolitiske interesser. Løkkes økonomiske undergangsretorik og nedskæringsdagsorden er endnu ikke slået igennem og faldet i god jord hos vælgerne.

I forsøget på at skabe kant i forhold til sin forgænger på statsministerposten med relancering af klassiske Venstre-dyder, skabte Løkke samtidig afstand til de forvændte vælgere. Og han må sande, at rollen som økonomisk lyseslukker efter den store forbrugsfest i 00´errne hverken er taknemmelig eller populær.

Væk var forgængerens politiske succeser
Løkke glemte en helt fundamental ting i politik, da han trådte til som statsminister, som netop gjorde hans forgænger og mentor i stand at vinde tre valgkampe på stribe: At man er nødt til at tage vælgerne i hånden, at forberede dem på politiske indgreb i god tid og give dem nye velfærdsgaver og løfter for at genvinde magten. Hjort-doktrinen lærte ikke mindst midtervælgerne, at de både kunne få i både pose og sæk, og at de ikke blev taget på sengen af store politiske ændringer, med mindre flertallet af befolkningen selv ønskede det.

Denne form for modningsstrategi og italesættelse som politisk dagsorden, der på lang sigt skulle bane vej til holdningsændringer i befolkningen, var netop en af Fogh-æraens største politiske succeser og svendestykke. Det var det, der blev kaldt kontraktpolitik, værdikamp og 'de små skridts politik'. Og det var det, som var en af ingredienserne til succesfulde år med en Fogh-regering, der fejede den ene socialdemokratiske statsministerkandidat efter den anden af banen.

Sådan er det som bekendt ikke længere. For Løkke glemte at både at spørge vælgerne til råds om og forberede dem i god tid på markante velfærdsændringer som svar på de økonomiske udfordringer.

Vælgerne hopper af bussen
Nu siver vælgerne ud af bussen og venter ved det næste stoppested i håbet om, at nye politiske vinde vil sætte gang i hjulene og bane vejen for nye velfærdsgoder. Og Løkke må sande, at 'noget for noget' også gælder vælgernes opfattelse af regeringen. Skal vælgerne afgive noget, så skal de have noget andet i stedet. Det er 'give and take-politik'. Og indtil videre har vælgerne svært at få øje på nye velfærdsgoder foran sig.

Måske var det netop Løkke, som Nephew havde i tankerne, da de for et par år siden skrev linjerne til sangen 'Danmark Man Dark':

'Vores buschauffør kan godt køre bus, der er rigtig mange, der er rigtig tilfreds med hans niveau mellem bremse og gas. Jo han kan godt styre bussen, men ved han egentlig, hvem der sidder i den, og hvor de i virkeligheden gerne vil køres hen?'

Plan B for borgere
Uanset hvordan man vender og drejer det, så bliver det op ad bakke for Løkke og co. frem mod det forestående valg. Og da statsministerens plan A med lanceringen af tilbagetrækningsreformen hurtigt mistede politisk og vælgermæssig opbakning, må en plan B træde i stedet for. Og den kunne meget passende stå for 'plan borger', der i højere grad bør fokusere på borgernære, værdipolitiske valgtemaer end udelukkende på politiske spareplaner og økonomisk ansvarlighed.

For uanset vigtigheden af de store politiske diskussioner om, hvordan fremtidens velfærdssamfund skal indrettes på baggrund af den demokratiske udvikling og de økonomiske udfordringer, vi står over for, så er det helt andre jordnære ting, som borgerne - og dermed vælgerne - bedømmer og belønner politikerne på.

Med andre ord er Løkke nødsaget til for en kort stund at skifte sit liberale blå jakkesæt ud med et julemandskostume og finde penge til at dele små og symbolske velfærdsgaver ud til befolkningen frem mod valget, hvis det skal lykkes at samle vælgerne op igen og bare tilnærmelsesvis have en chance for at beholde nøglerne til Statsministeriet i endnu fire år.

VK-regeringens tidligere succesfulde politiske værktøjer

Kontraktpolitiken:
Tog vælgerne i hånden og indgik en pagt med dem.
Sikrede vælgerne politiske velfærdsgoder og konkrete løfter før og efter en valgkamp.

Kultur- og værdikampen:
Var med til at definere en række sandheder og skillelinjer, som borgerne kunne forholde sig til og stemme ud fra.
Bidrog til at italesætte en række værdi- og kulturpolitiske emner, der blev de nye dagsordner for forandringer

De små skridts politik:
Var med til at vænne vælgerne til, at hvis der skulle ske store politiske ændringer og reformer, så skulle det ske over lang tid og med små skridt.
Tog udgangspunkt i en modningsstrategi, hvor jorden skulle gødes, før der skete markante politiske forandringer.



Jon Kiellberg, strategisk seniorrådgiver i HansenPR samt fast klummeskribent for Dansk Kommunikationsforening

 

 

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev