Kommunerne har svigtet børnene i de seneste års 10 værste sager om overgreb ved ikke at opdage overgrebene og gribe ind i tide. Sådan lyder konklusionen i den kulegravning, som socialminister Karen Hækkerup bestilte hos Ankestyrelsen efter Rebildsagen.
Karen Hækkerup vil ifølge Jyllands-Posten indkalde til politiske forhandlinger, når et ekspertudvalg i slutningen af maj kommer med anbefalinger til, hvordan sådanne sager undgås. Med Ankestyrelsens granskning peger ministeren allerede på to initiativer: Alle kommuner skal oprette en central enhed, der skal håndtere alle underretninger, så de ikke ligger og samler støv, sådan som Ankestyrelsens kulegravning viser.
Desuden vil hun sikre, at børn, som er anbragt uden for hjemmet på mistanke om vold eller seksuelle overgreb, ikke bliver sendt hjem på weekend uden overvågning af f.eks. pædagoger, som det er sket i flere af sagerne.
ka