Tidlig opsporing giver den bedste hjælp

Tidlig opsporing giver den bedste hjælp

Pædagoger, lærere og sundhedsplejersker i en række kommuner skal vurdere alle børns trivsel ved hjælp af et skema hvert halve år
23. AUG 2011 12.09

AKF's forskere har sammen med en række kommuner udviklet en ny model til tidlig opsporing af socialt udsatte børn. Børnene hjælpes bedst, hvis deres problemer opdages tidligt, og erfaringerne med opsporingsmodellen er positive.

Pædagoger, lærere og sundhedsplejersker skal vurdere alle børns trivsel ved hjælp af et skema hvert halve år. De skal etablere et godt samarbejde med forældrene - og med andre institutioner og offentlige myndigheder. Kommunerne skal formidle viden om det enkelte barn ud til alle fagfolk i institutionerne. Og fagfolkene skal have supervision, så de lærer at opfange og reagere på de udsatte børns signaler.

Sådan lyder nogle af hovedpunkterne i en ny model for tidlig opsporing af udsatte børn, som AKF, Anvendt KommunalForskning, har udviklet i samarbejde med en række kommuner samt konsulenter fra UdviklingsForum og Danmarks Evalueringsinstitut.

Mange forskellige signaler
- Der kan være mange forskellige signaler på, at et barn ikke trives, og nogle af signalerne kan let overses. Men en tidlig indsats er afgørende for et udsat barns trivsel og udvikling, så både ledere og medarbejdere i kommunerne er meget glade for opsporingsmodellen, siger programleder i AKF, Jill Mehlbye, som er leder af projektet.

- Jeg er meget optaget af, at vi langt tidligere bliver opmærksomme på de børn, der er udsat for omsorgssvigt, så de får hjælp i tide. Det er vigtigt, at børn får en tryg og god opvækst. Derfor er jeg glad for, at metoden med trivselsskemaer virker godt. Skemaerne hjælper pædagoger og lærere, så de tidligt kan opfange børn med problemer. På den måde kan vi forebygge, at problemerne vokser og bliver meget alvorlige, siger socialminister Benedikte Kiær.

Trivselsskemaer virker godt
I øjeblikket er kommunerne ved at prøve modellen af i praksis, og generelt er erfaringerne positive. Noget af det, der fungerer rigtig godt, er trivselsskemaer, hvor sundhedsplejersker, pædagoger, dagplejere og lærere regelmæssigt observerer, om alle børn trives og udvikles som forventet. Skemaerne sikrer systematik og faglighed i vurderingen af de enkelte børn.

- Vi har også besluttet at anvende såkaldte "overgangsskemaer", som der er stor tilfredshed med. Fx udfylder dagplejen et skema, der fortæller om det enkelte barn, når det starter i børnehave. Og børnehaven udfylder et skema, når barnet skal starte i skole. Denne videreformidling af viden er især vigtig, hvis der er børn, der har behov for særlig støtte og opmærksomhed. Skemaerne følges op af evalueringsmøder, og det sikrer en faglig dialog mellem skole og daginstitution, siger Jill Mehlbye fra AKF.
Problemer kan løses i tide

I de næste halvandet år skal kommunerne og forskerne afprøve den samlede model og opsamle viden om, hvad modellen konkret betyder i forhold til at opdage de udsatte børn tidligere.

- Opsporingsmodellen kan betyde, at nogle problemer løses så tidligt, at et barn kan undgå at løbe ind i en skæv udvikling. En særlig støtte på et tidligt tidspunkt kan måske være tilstrækkeligt til at undgå større problemer senere hen. I sidste ende betyder det, at samfundet undgår at sætte omfattende hjælpeforanstaltninger i værk senere i barnets liv, siger Jill Mehlbye fra AKF.

Tre grundlæggende værdier for opsporingsmodellen:
Det enkelte barn skal ses i sin sociale sammenhæng, dvs. som del af en familie og en børnegruppe.
Alt skal ske i tæt samarbejde med forældrene. Et godt forældresamarbejde er uundværligt.
De tværfaglige ressourcer skal udnyttes effektivt, så bl.a. skoler og dagtilbud bliver styrket i det tidligt opsporende arbejde.

Syv redskaber og metoder:
Trivselsskemaer: Alle børn skal ses. Hvert enkelt barns trivsel skal jævnligt vurderes ud fra et struktureret trivselsskema.
Småbørnsteam: Særligt fokus på de helt små børn. Hver kommune opretter et småbørns-team med professionelle, der har særlig viden om de helt små børn.
Ekstern sparring: Pædagoger, sundhedsplejersker og andre fagfolk skal have ekstern sparring, så de bliver mere sikre i deres vurdering af børns trivsel.
Overgangsskema: Viden må ikke gå tabt i overgangene. Når et barn fx skifter fra børnehave til skole, skal institutionerne sikre, at vigtig viden føres med videre frem.
Dialogmodel: Der er udviklet en dialogmodel, som skal sikre, at møder er effektive med klare mål, synlige mødestrukturer og synlige beslutninger.
Tovholder: Tovholder skal koordinere indsatsen omkring det udsatte barn og dets familie.
Underretninger: Underretninger til de sociale myndigheder skal behandles hurtigt. Underretterne skal have tilbagemelding, jf. reglerne i Barnets Reform.

AKF er gået sammen med en række kommuner om at udvikle og afprøve effektive metoder til at opspore og hjælpe de udsatte børn tidligt i deres liv
Haderslev, Norddjurs, Viborg, Assens og Vordingborg kommuner skal nu implementere og afprøve de udviklede metoder i praksis
AKF samarbejder desuden med konsulenter fra UdviklingsForum og Danmarks Evalueringsinstitut
Projektet er finansieret af Socialministeriet og løber frem til udgangen af 2012

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev