
I den nyudgivne årsberetning fra Ankestyrelsen kan man bl.a. læse:
Af Ankestyrelsens afgørelser sidste udgjorde ca. 750 sager om anbringelse og underretninger om børn og unge. Afgørelser i sager om underretninger om børn eller unge, som er udsat for omsorgssvigt steg dermed fra ca. 130 i 2008 til ca. 300 afgørelser i 2009.
En forklaring på stigningen i underretningssagerne kan til dels findes i den underretningskampagne, som styrelsen efter ønske fra Folketinget gennemførte i løbet af 2009 om borgernes pligt til at underrette myndighederne, hvis de møder et barn, som er udsat for omsorgssvigt eller overgreb.
Interessen for kampagnen viste sig hurtigt, idet 50.000 pjecer viste sig ikke at være nok, og der måtte derfor hurtigt trykkes ekstra oplag. Efter kampagnen vidste 38 pct. af de adspurgte fagfolk, at man kan underrette til Ankestyrelsen. Kendskabet steg dermed med 50 pct.
Budskaber – tekst, web og video
Pjecen og kampagnesitet har kommunikeret konkret, hvad man skal gøre, hvis man er bekymret for et barn. Der er fx beskrevet eksempler på, hvilke signaler man skal reagere på. Desuden har kampagnen forsøgt at holdningsbearbejde de menneskelige forhindringer, der kan være årsagen til, at man ikke underretter.
Der er således arbejdet med budskabet, at man bør underrette, selv om det kan være grænseoverskridende at konfrontere forældre med sin bekymring – en bekymring, som kan være ubegrundet.
Hellere underrette for tidligt end for sent, og hellere en gang for meget end for lidt. Kampagnen har også lagt vægt på at formidle et mere grundigt billede af, hvad en underretning kan føre til.
Fx at en underretning ikke altid leder til anbringelser uden for hjemmet, men også kan lede til et tilbud om en støtteperson i hjemmet eller en aflastningsfamilie. Som en del af kampagnen er der også lavet to videofilm om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet. Filmene kan man se på kampagnesitet og YouTube.
Kampagnen har givet et stigende kendskab For at synliggøre effekten af kampagnen er der blevet gennemført en kendskabsanalyse, hvor det blev undersøgt, hvilket kendskab forskellige faggrupper havde til underretning til kommunen og Ankestyrelsen før kampagnen og efter kampagnen.
Resultaterne af den endelige kendskabsanalyse viser bl.a., at kendskabet til, at man kan underrette til Ankestyrelsen er steget markant.
Mens der ved kampagnens start kun var 25 pct. af fagfolkene, der kendte til muligheden for at underrette til Ankestyrelsen, var der efter seks måneders kampagne 38 pct.
I kampagneperioden modtog Ankestyrelsen i alt 214 underretninger. Det er en stigning i antallet af underretninger på 140 pct. set i forhold til samme periode året før.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.