'Stop forskelsbehandlingen nu' skriver i dknyt den 28. november 2016, at 'Vi skal betragte vores land som en helhed' og 'Vi er fælles om Danmark'. Det er vi i Bedre Balance helt enige i, men så må vi spørge: Hvorfor har vi så brug for to udligningsordninger? Og hvorfor skal nogle kommuner så stilles bedre end andre?
Danmark skal ses som en helhed, og kommunerne er meget afhængige af hinanden i bestræbelserne på at skabe vækst og velstand for hele Danmarks befolkning. Byområderne har typisk de fleste arbejdspladser, men i landområderne foregår meget af den produktion, som Danmark bliver rigere af. Det er vi helt enige om. Det undrer os derfor, hvorfor hovedstadskommunerne fortsat ser sig selv som en lukket klub, der skal have særstatus i det kommunale udligningssystem?
Vi forstår, at hovedstaden består af kommuner med forskelle i det økonomiske udgangspunkt, men det samme gælder jo for hele landet. Begrundelserne for at opretholde to forskellige udligningssystemer i et lille land som Danmark er for længst forsvundet.
Sandheden om den kommunale virkelighed anno 2016
Debatten om den kommunale udligning skal grundlæggende ses i lyset af følgende fakta:
- Sandheden er, at der er en stor og stigende forskel mellem hovedstaden og provinsen på de kommunale skatteprocenter. I 2016 er det samlede gennemsnitlige beskatningsniveau 1,2 procentpoint lavere i hovedstadskommunerne end i provinskommunerne.
- Sandheden er, at der i 2017 er fem hovedstadskommuner, som sænker skatten, og at fire provinskommuner omvendt hæver skatten. Skattegabet vokser med andre ord i 2017.
- Sandheden er, at der kun er tre hovedstadskommuner blandt landets 30 fattigste kommuner - langt de fleste fattige kommuner er således provinskommuner.
- Sandheden er, at den nye særtilskudspulje til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår på 300 mio. kr. fra Finansloven for 2017 alene udmøntes til 24 provinskommuner.
- Sandheden er, at hovedstadskommunerne på alle væsentlige kommunale serviceområder bruger flere kroner pr. indbygger end provinskommunerne. På dagpasningsområdet er forskellen op imod 30%, mens forskellen på ældreområdet og folkeskoleområdet er henholdsvis 12 og 10 pct.
- Sandheden er, at der er en lavere andel offentligt forsørgede i hovedstadskommunerne end i provinskommunerne.
- Virkeligheden er kort sagt, at borgerne i hovedstadskommunerne får en højere service og samtidig betaler en lavere kommuneskat end i provinskommunerne.
Og lad os så til sidst slå fast, at Bedre Balances forslag om at øge landsudligningen til 88 pct. ikke betyder et højere udligningsniveau for hovedstadskommunerne - blot at udligningen sker mellem alle landets kommuner. Det synes vi, er et fair og fremtidssikret udligningssystem. Og dét er til gavn for hele Danmark!
Med et énstrenget udligningssystem får alle landets kommuner de samme vilkår at arbejde under. Vi er fælles om Danmark!
Borgmester i Esbjerg Johnny Søtrup (V), borgmester i Holstebro H.C. Østerby (S) og borgmester i Randers Claus Omann Jensen (V) på vegne af udligningsinitiativet Bedre Balance
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
