
Konflikten mellem KL og lærerne rammer ned i slutspurten af forhandlingerne mellem de lokale lærerkredse og kommunerne. Til dknyt oplyser Danmarks Lærerforening, at 69 lokalaftaler i løbet af det sidste halve år er blevet signeret, mens der stadig forhandles i 16 kommuner. Blandt de senest indgåede er Hillerøds læreraftale, der kom i hus i forgårs.
Og det går stærkt i disse dage – for blot en måned siden var kun 23 lokalaftaler på plads. Årsagen er, at aftalerne skal være på plads snarest, for at skolerne kan planlægge næste skoleår, forklarer formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen, til dknyt. Men hvor længe aftalerne får lov at virke, er uvist.
- Det ligger i KL's krav, at man bliver frigjort fra alle aftaler, hvis KL gennemfører lockout. De lokale aftaler bygger på den centrale aftale. Så alle bestræbelserne på at indgå nye aftaler og fortsætte det lokale samarbejde kan være skønne spildte kræfter i kommunerne. Det betyder, at man snart går i gang med at planlægge næste skoleår ude på skolerne, men man risikerer at stå uden nogen som helst aftale fra 1. august i år, forklarer Gordon Ørskov Madsen.
Hos DLF mener man, at kommunerne til trods for den tilspidsede situation mellem lærerforeningen og KL bør fortsætte med at indgå lokalaftaler i den kommende tid.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.