To bekymringer og en kæmpe gevinst
KL-formand Jacob Bundsgaard (S), formand for KL's Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler (K) og lærerformand Anders Bondo Christensen ved præsentationen af den nye aftale tirsdag.
Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Aftale med lærerne:
To bekymringer og en kæmpe gevinst

Tirsdagens aftale om lærernes arbejdstid træder helt nye stier, vurderer forsker. To ting kan dog bekymre i kommunerne.

Lærere og kommuner har fundet en ny sti, som aldrig er betrådt før. 

Det er arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahls vurdering af den nye arbejdstidsaftale, som blev indgået tirsdag mellem KL og Lærernes Centralorganisation.

Hvor lærerne før 2013 havde en central aftale med helt faste regler om, hvordan arbejdstiden skulle fordeles mellem undervisning, forberedelse og andre opgaver, overtog de lokale ledere med Lov 409 i store træk hele ledelsesretten. 

-  Det var de to yderpunkter, og mellem dem er det nu lykkedes at finde et kompromis, hvor man forpligter hinanden på et samarbejde. Vi har ikke andre centrale overenskomster med den type formuleringer, så de har fundet på noget helt nyt, siger han.

Skriftlig redegørelse

Aftalen forpligter kommunerne til at skabe gennemsigtighed. De skal blandt andet hvert år lave en skriftlig redegørelse til den lokale lærerkreds om forventet gennemsnitligt timetal for lærerne og om beslutninger, som har konsekvenser for arbejdstiden. Derefter skal der - efter vedtagelse af kommunens budget - holdes  et samarbejdsmøde mellem kommune og kreds om prioritering af opgaverne.

- Hvis kommunalbestyrelsen kommer med en ny opgave, fx at gøre noget særligt for en bestemt elevgruppe, kan lærerne ikke pålægges det, uden at det er fuldstændig gennemsigtigt, hvor mange timer det tager, og hvor mange timer der bevilges til det, forklarer Laust Høgedahl.

Tilsvarende bliver der også på den enkelte skole krav om gennemsigtighed og om samarbejde mellem ledelse og tillidsrepræsentant.

Bekymring og gevinst

For kommunerne kan aftalen give bekymringer om, hvorvidt de må give køb på dele af ledelsesretten, og hvor meget bureaukrati den kommer til at skabe, vurderer Laust Høgedahl.

- Det vil være de to største bekymringer. Men der er også en kæmpegevinst i, at man nu får begravet det her spøgelse en gang for alle. Forskning har vist, at hele forløbet i 2013 og efterfølgende har haft en meget stor negativ effekt på lærernes oplevelse af deres arbejdsmiljø, og for at drive en god folkeskole skal man have lærerne med. Så hvis gevinsten er, at man får glade og mere motiverede medarbejdere, så er det måske en lille pris at betale, siger han.

Ifølge Laust Høgedahl er aftalen kraftigt inspireret af de lokalaftaler, som de seneste år er indgået i 84 kommuner, og som har kastet gode resultater af sig. De kan fortsætte uændrede. Så aftalen vil få størst betydning i de få kommuner, som ikke allerede har en aftale. 

Tror på et ja

Før aftalen kommer til at gælde, skal den godkendes i KL's  bestyrelse og ved en urafstemning blandt lærerne. Laust Høgedahl forventer modstand blandt lærerne, men at den alligevel vil blive godkendt.

- Jeg tror uden at lægge hovedet på blokken, at det vil  vægte tungt, at en enstemmig hovedbestyrelse står  bag. Det er også  taktisk smart af Anders Bondo Christensen at trække sig nu, så hans person og formandsskab ikke risikerer at komme til at skygge over afstemningen. Og hvad er alternativet til et ja - der er jo ikke konfliktret i forbindelse med en periodeforhandling som denne, så hvis de stemmer nej, sparker de endnu engang problemet til hjørne indtil forårets overenskomstforhandlinger, siger han.

- Jeg tror, et stort flertal vil være glade for endelig at få denne sag lagt i graven efter syv års tovtrækkeri. Det har i den grad været et alvorligt emne for lærerne og også det store spøgelse i den danske model i den offentlige sektor. Det er godt for den danske model, at man viser, at man kan lave en aftale om svære problemer, og at der er tillid mellem parterne.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev