
AARHUS: Villaen har været tydelig for enhver forbipasserende fra travle Randersvej i Aarhus, for bygningen har gennem længere tid været den eneste tilbageværende i et større område kredset ind af fire veje, ryddet og klargjort til opførelse af 18.000 kvadratmeter bolig.
Natten til tirsdag udbrændte huset delvist, muligvis som resultat af en påsat brand, og dermed blev der sat et meget foreløbigt punktum for en byudviklingssag, der bedst kan betegnes som speget.
Villaen var af kommunen erklæret bevaringsværdig som et af fem huse i området, og som det eneste fik bygherren ikke lov at rive det ned. I en langstrakt proces har bygherren overtaget og nedrevet i alt 21 huse, for at efterlade huset fra 1933 som det sidste.
Og selvom huset måske ikke står til redde, kommer det til at genopstå med sit oprindelige udseende, slår Aarhus Kommune fast med henvisning til klare retningslinjer for lokalplanens bestemmelser.
Ulovlig indtrængen
I lokalplanen for området er der gjort plads til 15 rækkehuse og boligblokke i to til seks etagers højde med plads til 171 lejligheder, men det røde murstenshus er skrevet ind i lokalplanen, og derfor har projektets arkitekt, Eriksen Arkitekter, tegnet huset ind i den samlede plan for byggeriet, der efter planen går igang senere på året.
Den ensomme murermestervilla har undervejs været udsat for både hærværk og ulovlig indtrængning af mennesker, som har forceret forseglingen for at bruge huset til overnatning m.m., mens grunden har stået øde hen.
Og selvom bølgerne har gået højt blandt naboer, arktikter m.fl., ændrer en brand ikke på fremtidsplanerne. For en lokalplan er ikke sådan at ændre, slår Ann Hamborg, chef for byggeri ved Teknik og Miljø, fast.
- Huset skal genopføres med sit gamle udseende, og den opgave påhviler ejeren. Vi har billeder og mål fra ejendommen, så det bliver ikke svært rekonstruere, fortæller hun.
Ingen tidsfrist for genopførelse
Helt sikkert er det dog ikke, at der kommer til at stå en rød murstensvilla midt i det nye område af i tegl i lyse nuancer. For ifølge Ann Hamborg er det ikke kommunens opgave at sætte tidsfrist eller håndhæve, at ejeren overhovedet genopfører bygningen.
- Til gengæld kan vi sikre, at det ikke bygges andet på grunden, det kommer ikke til at ske, forsikrer Anna Hamborg, som ikke tør sige, hvorvidt grunden kan forvandles til græsplæne uden konsekvenser.
Det kommer bliver næppe til virkelighed. Arkitekt Freddie Eriksen, fra Eriksen Arkitekter, der sammen med KAUP er bygherre på byggeprojekt på grunden, har ikke tænkt sig at løbe fra opgaven.
- Det gamle hus var indtænkt som en del af det nye område, og det skal huset stadig. Vi skal have set på det med vores teknikere. Er der noget tilbage at bygge på, eller skal man starte helt forfra, siger Freddie Eriksen til Århus Stiftstidende.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.