FREDERIKSHAVN: Det er de to personer, som er sigtet for groft hærværk mod de fredede klitter ved Skagen Sønderstrand, der har klaget over Frederikshavn Kommunes plan for genopretningen af dem. Det fremgår af dokumenter i sagen, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i hos Fredningsnævnet.
Klagerne har opsættende virkning, hvorfor Frederikshavn Kommunes arbejde med at genetablere området er sat i bero. To personer blev i november sigtet i sagen. Ifølge kommunen er det et areal på cirka 1.300 m2, som er blevet skamferet, og kommunen vurderer, at mellem 3.000 og 3.500 kubikmeter sand er blevet skrællet af toppen på klitterne. Kommunen anslår, at det vil koste op til 500.000 kr. at genetablere området.
Det er netop de vurderinger – omfanget af sagen, hvori der er nedlagt navneforbud – der i to særskilte klager bliver påklaget af de to sigtede, uden at de i øvrigt vedkender sig nogen skyld. Hvis de sigtede bliver kendt skyldige, risikerer de at skulle betale omkostningerne til genopretningen. Advokat Rasmus Amandusson påklager på vegne af den ene sigtede i sagen, at vedkommende er 'nabo til anlægsområdet', men ikke er blevet hørt i forbindelse med genopretningsplanen, som Fredningsnævnet godkendte i december.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.