VALLENSBÆK: Der er tilsyneladende intet overraskende nyt gravet frem i den undersøgelse af forholdet mellem borgmester og kommunaldirektør, som KL har udført. Fungerende formand for økonomiudvalget, Søren Wiborg (S), konkluderer efter at have fået rapportens konklusioner læst op på et møde i udvalget tirsdag: - Det er et skoleeksempel på to voksne mennesker, der ikke kan tale sammen. Det er trist.
Søren Wiborg har fra sagens begyndelse afvist kritkken, som kommunaldirektør Bjarke Steen Johansen har rejst mod borgmester Henrik Rasmussen (K). 'Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at der er hold i anklagerne', lød det fra Søren Wiborg i den pressemeddelelse, som borgmesteren sendte ud for en uge siden.
Og den vurdering ændres ikke på baggrund af Kls undersøgelse: - Nej, den ændrer ikke noget for mig. Den har skabt klarhed, siger Søren Wiborg.
Rapporten bringes her til morgen med bud hjem til medlemmer af byrådet, som skal behandle sagen på et møde i aften. Først bag lukkede døre med deltageles af jurister fra KL og derefter på et åben byrådsmøde.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.