VALLENSBÆK: Står det til Kommunaldirektørforeningen, skal Økonomi- og Indenrigsministeriet inddrages i sagen om borgmesterens påståede magtmisbrug. Det er ikke tilstrækkeligt, hvis Statsforvaltningen rejser en tilsynssag, vurderer Kommunaldirektørforeningens formand:
- Jeg er bekymret for, om tilsynet har de værktøjer, der skal til. Jeg minder bare om, at tilsynet ikke slog til i Farum-sagen. Jeg mener også ministeriet (Økonomi- og Indenrigsministeriet, red.) har en meget klar interesse i en så alvorlig anklage om magtmisbrug, og jeg går ud fra, at Statsforvaltningen er i dialog med ministeriet, siger kommunaldirektør Bjarne Pedersen, Rudersdal Kommune, formand for Kommunaldirektørforeningen.
Bekymringen gør tilsyneladende ikke det store indtryk i Statsforvaltningen for Hovedstaden, som vi har forelagt udtalelsen fra Bjarne Pedersen.
I en email svarer Anne Birgitte Hassing, Kontorchef, Tilsyns- og Klagekontoret:
'I den anledning skal jeg oplyse, at statsforvaltningen ikke udtaler sig i konkret verserende sager.'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.