dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Vold og trusler på jobbet koster millioner i sygefravær

Det er en rigtig god forretning for offentlige arbejdspladser at forebygge, men adskillige kommuner er bagud med konkrete planer for forebyggelse og kriseberedskab

Det er en dyr fornøjelse for det offentlige, at de ansatte efterhånden oftere og oftere bliver udsat for vold og trusler på jobbet. For det er ikke alene de ansatte, der må lide af følgerne af episoderne - resultatet er også flere sygedage, og det koster de offentlige arbejdsgivere.

Det fortæller FTF's magasin Resonans på baggrund af en ny analyse, organisationen har gennemført.

På et år har volds- og trusselsramte offentligt ansatte i gennemsnit 12 sygefraværsdage, mens de ikke-ramte har ni dage. Det viser analysen, som repræsenterer hovedparten af de offentligt ansatte på velfærdsområderne som f.eks. folkeskolelærere, sygeplejersker, socialrådgivere og politibetjente. Rådata bag analysen er indsamlet blandt ca. 8.000 ansatte blandt FTF's faggrupper.

250 millionere om året
FTF har beregnet, at de tre ekstra sygedage om året for de offentligt ansatte koster ca. 250 mio. kr. Baggrunden er en tidligere undersøgelse fra FTF, der viser, at hver femte FTF'er udsættes for vold eller trusler.

De ekstra sygedage svarer til, at det gennemsnitlige sygefravær er ca. 30 procent større for ansatte, der har været udsat for vold eller trusler om vold, end for de ansatte, der ikke har været udsat for det samme. Især ser volden ud til medføre længere sygefravær på over 20 dage.

For de kommunalt ansatte gælder det, at 13 procent af dem, der har været udsat for vold og trusler, har mere end tyve sygedage om året. Det samme gælder kun otte procent af dem der ikke har været udsat for vold og trusler.
I regioner og i staten ses ikke samme forskel.

Voldspolitik betaler sig
FTF's formand Bente Sorgenfrey opfordrer kraftigt de offentlige arbejdsgivere til at sørge for, at der er en aktiv voldspolitik på de enkelte arbejdspladser.

De nye tal viser nemlig også, at de volds- og trusselsramte ansatte har mindre sygefravær på arbejdspladser med en voldspolitik end de har på arbejdspladser, hvor man ikke har en voldspolitik.
På arbejdspladser, hvor man har en voldspolitik, har de ansatte, der har været udsat for vold eller trusler om vold, således 11 sygefraværsdage om året. Men på arbejdspladser uden en voldspolitik, har de ramte medarbejdere 16 sygefraværsdage om året.

Både forebyggelse og kriseberedskab
En voldspolitik handler både om at forebygge volden og om at have et kriseberedskab, der kan tage hånd om medarbejdere, hvis skaden alligevel sker.

Forebyggelsen kan bl.a. ske helt lavpraktisk ved, at man indretter arbejdspladsen med tanke på at mindske risikoen for vold.  Man kan sætte alarmer og overvågningskameraer op, man kan sørge for at både personale og borger har en flugtvej, så ingen presses op i en krog. Man kan sørge for, at der ikke er mulige våben, som fx store tunge askebægre til stede i lokalet. Man kan ruste medarbejderne til at takle konflikter inden de bliver til vold.

13 kommuner mangler retningslinier
Foreløbig har et stort flertal af kommunerne gennemført overordnede retningslinjer for indsatsen mod vold, mobning og chikane, viser en anden ny FTF undersøgelse. Retningslinjerne, som skulle have været på plads den 1. april i år, indgår i overenskomstaftalen for 2008.

Men 13 ud af landets 98 kommuner mangler stadig at aftale retningslinjerne, som også indgår i en EU-aftale om vold og chikane, samt i trepartsaftalerne om kvalitet i den offentlige sektor.

- Tillidsrepræsentanter og medarbejdere skal holde deres ledere fast på, at deres arbejdsplads skal udmønte voldspolitikken i praksis - et papir i skuffen hjælper ikke, FTF-formand siger Bente Sorgenfrey.

mou

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/vold-og-trusler-paa-jobbet-koster-millioner-i-sygefravaer

GDPR