dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Anholdt efter grove trusler mod sagsbehandlere

Politiet har anholdt en borger, efter at han fremsatte meget grove trusler mod to sagsbehandlere i Holbæk Kommune
5. FEB 2010 11.05

 

HOLBÆK: Anholdelsen kommer efter, at to ansatte i Holbæk Kommunes borgerservice i går blev mødt af telefoniske trusler på livet fra en borger.

Borgerservice har en voldspolitik og en kriseplan, som træder i kraft i sådanne situationer. Det betyder blandt andet, at politiet hurtigt invilveres, og at de berørte medarbejdere internt har taget del i en såkaldt 'debriefing'. Her har såvel ledelse som det øvrige personale snakket oplevelserne igennem og vurderet, i hvilken udstrækning hændelsen har påvirket dem mentalt.

- Jeg tager skarpt afstand fra trusler mod kommunens ansatte. Derfor har vi prompte politianmeldt den pågældende borger, hvilket vi generelt gør, når vores ansatte trues. For det er naturligvis dybt ubehageligt, når navngivne personer mødes med trusler på livet. Det er ikke så underligt, at nervøsiteten blandt medarbejderne i Borgerservice har været stor. Og sager som denne giver altid anledning til at kigge på, om vi skal iværksætte yderligere sikkerhedsforanstaltninger for vores medarbejdere fremover, siger Hans Søie, der er kommunaldirektør i Holbæk.

cgt

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/anholdt-efter-grove-trusler-mod-sagsbehandlere

GDPR