
Hver fjerde blandt FTF-faggrupperne som fx socialrådgivere og skolelærere, der føler sig meget stressede, har været udsat for vold eller trusler i forbindelse med deres arbejde. Det samme gælder for hver tredje af de FTF-ansatte, som oplever en uklar rollefordeling i forbindelse med deres arbejde. Og næsten fire ud af ti FTF'ere, der presses på grund af høje følelsesmæssige krav i jobbet, har oplevet fysisk vold eller trusler om vold.
Det viser en ny analyse, som FTF har foretaget på baggrund af oplysninger om mere end 7.500 medlemmers sundhed og trivsel, skriver FTF's magasin Resonans.
Tallene får formand for FTF, Bente Sorgenfrey, til at opfodre arbejdsgiverne til at gøre en større forebyggende indsats i forhold til både vold og det psykiske arbejdsmiljø. Blandt andet også på grund af de overfald på offentlige ansatte, der har fået ekstra bevågenhed siden drabet på socialrådgiver Birthe Christiansen i januar.
- Tallene viser, at der er behov for en bedre forebyggende indsats, der mindsker risikoen for, at konflikter udvikler sig voldeligt. I den sammenhæng er det vigtigt at arbejdspladserne får bedre styr på det psykiske arbejdsmiljø. Som tallene viser, er der en tæt sammenhæng mellem det psykiske arbejdsmiljø og vold. Og derfor er det også en del af svaret på, hvordan vold skal forebygges, siger Bente Sorgenfrey.
Ifølge FTF bør alle arbejdspladser have en voldspolitik, som indeholder en forebyggende indsats og et beredskab, der sikrer, at alle ansatte ved, hvad de skal gøre i tilfælde af, at de selv eller en kollega udsættes for vold eller trusler.
- Opfølgningen efter en volds- eller trusselsepisode er også utrolig vigtig. Forskningen viser, at fx trusler kan give lige så store psykiske men for medarbejderne som decideret vold. Derfor skal der lette og forståelige retningslinier for, hvordan den udsatte medarbejder kan få hjælp og støtte efter sådanne episoder, siger Bente Sorgenfrey.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.