VIBORG: Viborg Fjernvarme vil i dag få grønt lys af kommunen til at pantsætte sit ledningsnet – for at genoprette den kassekredit, som Jyske Bank har valgt at lukke 1. april, oplyser DR Midt og Vest.
Fjernvarmeselskabet skal her og nu bruge kredit til at betale de almindelige udgifter for den varme, som selskabet får fra Energi Viborg Kraftvarme. Men banken har sat hælene i og lukket kreditten, nervøse efter den ikke-afgjorte sag om regningen på 162 mio. kr. for det kuldsejlede geotermiprojekt i Kvols.
Økonomiudvalget mødes ekstraordinært i dag, og vil stemme for, siger borgmester Søren Pape (K), for pantsættelse af ledningsnettet betyder ingen økonomisk risiko for kommunen. En pantsættelse af ledningsnettet er i øvrigt ikke unik ifølge Energistyrelsen. Det kendes fra eksempelvis elforsyninger.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.