DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Ingen afgørelse om skandaleprojekt

Juridiske spidsfindigheder fik byrådet i Viborg til at udsætte afgørelse om geotermisk projekt i Kvols
KORT NYT14. JUN 2012 8.13

VIBORG: Et ekstraordinært byrådsmøde i Viborg blev aflyst onsdag eftermiddag, umiddelbart inden det skulle gå i gang - her skulle skæbnen for det skandaleramte geotermiske projekt ved Kvols ellers have været afgjort. Det oplyser DR Holstebro. Forsøget på at udnytte det varme vand i undergrunden ved Kvols til boligopvarmning i Viborg har allerede kostet 120 millioner kroner. Og Viborg byråd skulle onsdag have taget stillet til fem scenarier: Fra at forsætte som hidtil - til en total lukning.

Men det ekstraordinære byrådsmøde blev aflyst.

- Vi er blevet gjort opmærksom på her i allersidste øjeblik, at der er nogle juriske forhold, som ikke er endeligt afklaret, og det ville være særdeles risikabelt at træffe en afgørelse, inden de forhold er afklaret siger borgmester Søren Pape Poulsen (K).

Viborg Energi har overtaget det geotermiske projekt fra Viborg Kraftvarme.
Borgmester Søren Pape Poulsen regner med, at sagen kan komme på det ordinære byrådsmøde onsdag den 20. juni.

bi