
VEJLE: I en sag, der har været omtalt i en del medier, har Vejle Kommune nu udsendt en berigtigelse og trækker en tidligere afgørelse tilbage. Det gælder den 50-årige kræftpatient Lone Larsen, der får sin pension tilbage, efter kommunen havde tvunget hende til at hæve den. Ellers var hun ifølge kommmunen ikke berettiget til kontanthjælp.
Med arbejdsmarkedschef Michael Petterson som underskriver, lyder berigtigelsen bl.a.:
'Vejle Kommune har ikke været berettiget til at bede borgeren om at hæve sin ratepension, idet ratepensionen er omfattet af Aktivlovens § 15. Kommunen har fejlfortolket reglerne om i hvilke tilfælde, der kan ses bort fra formue i form af kapitalpensioner mv. når en borger ansøger om kontanthjælp.
Ifølge kommunen var den pågældende borgers pension således ikke omfattet af undtagelsesreglerne, hvilket Vejle Kommune nu er blevet opmærksom på er forkert. Vejle Kommune beklager meget hændelsen overfor borgeren. Kommunen ønsker, at alle borgerne behandles i overensstemmelse med de gældende regler, hvilket ikke har været tilfældet i denne sag. På den baggrund vil kommunen sørge for at få nulstillet sagen således, at borgerens pensionsopsparing kan blive genoprettet for så vidt, at hun ønsker det.
Episoden giver anledning til, at Vejle Kommune kigger nærmere på de interne procedurer vedrørende formueforhold i forbindelse med ansøgningerne om kontanthjælp.Samtidig oplyser kommunen, at sager, hvor ansøgere bliver bedt om at realisere pensionsopsparinger er meget sjældne, hvorfor man ikke forventer, at der er sket andre fejlafgørelser. Dette vil naturligvis blive undersøgt.'
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.