På den 11. trilaterale regeringskonference til beskyttelse af vadehavet afholdt den 17.-19. marts 2010 i Westerland på øen Sild blev VadehavsForums betydning for den varige udvikling af kystregionerne slået fast. Fra den danske, hollandske og tyske regerings side blev der givet bindende tilsagn om fortsat støtte til og fremme af projektet også i den kommende periode frem til udgangen af 2013, oplyser Tønder Kommune.
VadehavsForum er et uafhængigt forum af interessegrupper fra de tre vadehavslande Danmark, Tyskland og Holland. Det har sat sig det mål at videreudvikle vadehavsregionen på en innovativ og effektiv måde, at opstille perspektiver og styrke regionerne ved at fremhæve deres økonomiske, økologiske og kulturelle værdier og fortrin.
På regeringskonferencen fremlagde VadehavsForum (Wadden Sea Forum, WSF) en arbejdsrapport 'Uden grænser ('Without Frontiers'), hvor samarbejdet med den Trilaterale Vadehavsgruppe og VadehavsForums resultater blev beskrevet. Rapportens vigtigste punkter var videreudvikling af integreret kystzonestyring (IKZM), energiproduktion set i en økonomisk og social sammenhæng, sikkerhed inden for skibsfart samt retningslinier for det trilaterale overvågningsprogram for vildgæs.
Det har dog også stor betydning, at repræsentanter for havnevirksomheder, energisektoren, landbrug, skibsfart og fiskeri samt naturbeskyttelsesorganisationer og forvaltninger er i åben dialog med henblik på at styrke regionerne og videreudvikle dem under hensyntagen til miljøet. VadehavsForum har desuden en rådgivende funktion over for den Trilaterale Vadehavsgruppe.
I en erklæring fra de tre landes ministre blev VadehavsForums resultater og konstruktive arbejdsmetode med inddragelse af repræsentanter for alle interessegrupper fremhævet med henblik på at fortsætte samarbejdet også i fremtiden. Dette blev ligeledes bekræftet af de danske vadehavskommuner, de hollandske vadehavsprovinser og delstatsrådene for Nordfriesland, Dithmarschen og Aurich.
Også i fremtiden er der nye væsentlige punkter på dagsordenen, som VadehavsForum vil engagere sig i for at tilgodese de regionale interesser og udnytte de fælles stærke sider. Her kan især nævnes forhold såsom havplanlægning (herunder udbygning af havvindmølleparker), EU's havstrategi, containertransport og omladning af flydende gasser, fremtiden for kystfiskeri og Vadehavet som verdensnaturarv.
Yderligere information på www.waddensea-forum.org
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.