V: Færre randzoner og flere minivådområder

Efter to timers samråd onsdag aften om randzonespørgsmålet, står det nu klart for fødevareordfører Erling Bonnesen (V), at han kan se frem til, at det - med hans ord - røde flertal nok vil stemme randzoneloven igennem, når den inden så længe kommer til anden behandling:

- Vores holdning har hele tiden været - også da vi selv i VK-regeringen havde et forslag om randzoner fremme - at den enkelte lodsejer som en forudsætning for loven helt nøje skal kunne se på kortmaterialet, hvor han skal etablere randzoner, og hvor lange de skal være. Det materiale har vi endnu ikke, og det tyder ikke på at det vil komme frem, og slet ikke inden den nuværende regerings ændringer til loven skal vedtages.

- Vi stiller derfor forslag om - og får nok tilslutning fra både K, DF og LA - om at udskyde lovforslaget, evaluere hele det faglige grundlag - og så i langt højere grad inddrage minivådområder for at opnå de samme miljømæssige effekter. Så: Færre randzoner og flere minivådområder.

Randzoneloven, der blev vedtaget under VK-regeringen, træder i kraft 1. september. Fødevareminister Mette Gjerskov (S) har afsat 95,6 mio. kr. årligt til at kompensere landmændene for udlægning af de såkaldte randzoner langs vandløb og søer. De skal forhindre udvaskning af kvælstof og sprøjtegift til vandmiljøet og skabe mere sammenhængende natur.

Randzonerne kommer til at dække 50.000 hektar jord. Udover kompensationen for udlægning af randzonerne kan landmanden også søge almindelig EU enkeltbetalingsstøtte, der udgør ca. 2300 kr. pr hektar.