Undersøgelse i ti kommuner:
De fleste tildelinger af førtidspension er korrekte

Forud for De Konservatives landsmøde i weekenden var partiet torsdag på banen for at kræve en revurdering af 5.000 førtidspensionister årligt.

Med omkring en kvart mio. danskere på førtidspension og stigende udgifter til området, lød det fra De Konservative, at hver tredje tilkendelse i gennemsnit er mangelfuld, og at kommunerne er for gavmilde - ifølge tal fra Ankestyrelsen i 2020, lød det.

Men som omtalt allerede i juni, viser en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen fra maj i år, at der ud af 60 sager, der blev juridisk gennemgået, var korrekte tildelinger i 47. Ti kommuner deltog i undersøgelsen.

Fomålet med den var netop at se på kommunernes praksis, når der tilkendes førtidspensioner, herunder om afgørelserne er i overensstemmelse med lovgivningen.

Derudover ser undersøgelsen på, hvad der kendetegner borgere, der får førtidspension, hvilke forudgående indsatser, der har været, og endelig hvilke perspektiver kommunerne har på årsagerne til, at der er sket en stigning i antallet af førtidspensionister.

I 13 af de undersøgte sager vurderede Ankestyrelsen, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at der ikke var udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne. Styrelsen ville have ændret 11 sager, hvoraf de ni skyldes, at borgeren skulle have haft et ressourceforløb eller fleksjob.

Forskellige grupper

Ønsket fra De Konservative er at revurdere unge, indvandrere og kriminelle. En kommune kan frakende pension, hvis "pensionistens arbejdsevne bliver så væsentligt forbedret, at vedkommende vedvarende kan forsørge sig selv gennem et arbejde".

Ifølge Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra maj 2025, er der siden 2014 sket en stigning i antal førtidspensioner i de deltagende kommuner for både borgere over og under 40 år, hvoraf den ældre aldersgruppe har flest tilkendelser.

For borgere under 40 år har der siden 2014 været en stigning i antallet af førtidspensionister fra 1.098 til 6.270 i 2023 - svarende til en stigning på 471 pct. 

Når det gælder borgere over 40 år har der fra 2014 til 2023 været en stigning på 220 pct. - nemlig fra 5.268 tilkendelser i 2014 til 16.840 i 2023.

Kommunerne beskriver forskellige kendetegn for de to grupper, fx at der er mange borgere under 40 med psykiske lidelser, der får tilkendt førtidspension, ligesom der er også er borger i denne aldersgruppe med sociale udfordringer og/eller fysiske lidelser. 

Årsager til stigningen

Alle ti kommuner i Ankestyrelsens undersøgelse peger på, at der er mange forskellige faktorer, der har medvirket til en stigning i tilkendelser af førtidspension - og at der omvendt ikke har været faktorer, der har betydet færre tilkendelser. 

Flere kommuner fremhæver, at borgerne generelt er blevet meget dårligere end tidligere, fx hvor de har en kombination af flere udfordringer.

Derudover så har der været en række lovændringer, der har påvirket niveauet af tilkendelser. 

I forbindelse med implementeringen af en reform på området i 2013 kom mange borgere i ressourceforløb, og hvis borgerne de følgende år ikke kunne udvikle deres arbejdsevne, fik de tildelt førtidspension "med forsinkelse", som flere kommuner beskriver det.

Præcisering af loven

I 2018 havde den første gruppe borgere efter reformen været igennem et femårigt ressourceforløb.

Samtidig kom en præcisering i loven, der betød, at ressourceforløb kun skulle sættes i gang, hvis borgeren blev vurderet til at kunne udvikle sin arbejdsevne. Hvis ikke kunne kommunen vurdere, om der i stedet skulle gang i en sag om førtidspension.

Ændringen i 2018 medførte, at en del afsluttede deres ressourceforløb og blev vurderet til ikke at kunne udvikle deres arbejdsevne, hvorfor de fik tilkendt førtidspension.

I 2022 trådte så nye regler i kraft om kortere ressourceforløb og indsatsgaranti.

Flere kommuner peger på, at forkortelsen af ressourceforløb og indsatsgaranti har betydet, at flere borgere hurtigere får deres sag vurderet i forhold til, om indsatsen har en effekt, eller om der skal tilkendes førtidspension – hvilket resulterer i en stigning i tilkendelser af førtidspension. 

Andre årsager

Flere kommuner fremhæver, at flere nationale tiltag har medvirket til stigningen i tilkendelser, herunder tiltag som ”Flere skal med” og ”Pulje til afklaring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere”.

Ifølge kommunerne har disse projekter været oprydnings- eller ”vende bunke”-projekter, som har medført flere ressourcer i kommunerne til at behandle sager, hvor kommunerne så er nået frem til, at flere af de langtidsledige borgere skulle visiteres videre til eksempelvis førtidspension. 

Flere kommuner fortæller også, at udviklingen på arbejdsmarkedet stiller nye krav til kompetencer, som ikke alle kan opfylde. Hvilket i nogle tilfælde betyder, at det ikke er realistisk, at borgeren kan komme ind på arbejdsmarkedet.

Endelig så nævner kommunerne mangler i den forudgående indsats, der kunne have været med til at forebygge en førtidspension - bl.a. at borgere venter på hjælp i psykiatrien eller er afsluttet for tidligt i deres behandling. Også ventetid på udredning og behandling for fysiske sygdomme og manglende socialpædagogisk støtte nævnes.