For tredje år i træk har Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, udarbejdet en rapport om elevers oplevelser af undervisningsmiljøet i grundskolen. Rapporten viser, at der ifølge eleverne fortsat er problemer med undervisningsmiljøet på en del områder fx omkring indeklima, kedsomhed, aktiviteter, de fysiske rammer samt forholdet til hinanden og til lærerne.
Over 100.000 elever har i skoleåret 2008?2009 svaret på spørgsmål om, hvordan de oplever deres skolehverdag. Heldigvis udtrykker mange, at de er tilfredse med deres undervisningsmiljø, men desværre er der også en række områder, hvor elevernes svar er alarmerende. Det oplyser DCUM.
Undervisningsmiljøet i indskolingen
Indskolingseleverne vurderer generelt, at deres undervisningsmiljø på mange områder er godt. Fx er de generelt glade for at gå i skole, og de er meget tilfredse med deres klasse og klasselærer. Samtidig viser rapporten, at eleverne oplever problemer omkring drilleri, grimt sprog, toiletforhold og rengøring.
Undervisningsmiljøet i 4.?10. klasse
Eleverne i 4.?10. klasse er generelt markant mindre tilfredse med deres undervisningsmiljø end eleverne i indskolingen. Dette er i øvrigt en tendens, som vi genkender fra de tidligere års Termometerrapporter.
Ud fra dette års rapport er der ifølge eleverne en række områder af undervisningsmiljøet, der kan blive meget bedre. De oplever blandt andet problemer på følgende områder: mobning mellem elever, lærermobning, konflikter, ringe pladsforhold, dårligt indeklima, for meget støj og for få aktivitetsmuligheder.
Sammenhæng mellem undervisningsmiljøet og elevernes trivsel og læring
Når eleverne for eksempel oplever, at de ikke har et godt forhold til deres klassekammerater eller deres klasselærer, at de fysiske rammer ikke er tilstrækkelige, at stress og konflikter fylder uhensigtsmæssigt meget i deres hverdag, eller at timerne og undervisningen ikke imødekommer deres faglige niveau - så har det væsentlig indflydelse på deres mulighed for at trives og lære i skolen.
? Rapportens resultater må vække bekymring hos alle, der beskæftiger sig med skoleområdet, ikke mindst fordi undersøgelser og forskning de seneste år har slået fast, at kvaliteten af undervisningsmiljøet har en afgørende betydning for elevernes trivsel og læring, siger Ole Juhl, centerleder ved DCUM.
Uden et ordentligt undervisningsmiljø får eleverne ikke den nødvendige ro - hverken mentalt eller fysisk - som det kræver, hvis de skal leve op til de faglige krav i grundskolen. DCUM finder det derfor afgørende, at skoler, kommuner og politikere reagerer på de problemfelter, der kommer til udtryk i denne rapport.
? Både fysiske, psykiske og æstetiske forhold påvirker elevernes undervisningsmiljø. Derfor er det vigtig at se på helheden, når undervisningsmiljøet skal forbedres på de enkelte skoler. Det kan være svært at etablere gode relationer til kammerater, hvis man har hovedpine på grund af et dårligt indeklima. Det kan også være svært for nogle børn at bidrage til ro i klassen, hvis der er ringe muligheder for fysiske aktiviteter i pauserne, siger Ole Juhl.
At der er behov for et øget fokus på undervisningsmiljøet understreges yderligere af, at Termometerrapporterne fra skoleårene 2006?2007 og 2007?2008 i store træk tegner det samme billede, som den netop offentliggjorte rapport.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.