Folkeskolerne skal nu systematisere og forankre deres indsats mod mobning og for elevernes trivsel i en strategi mod mobning. Siden august 2009 har det været lovkrav, at folkeskolerne udarbejder en antimobbestrategi, oplyser DCUM, Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Den enkelte skole skal selv udarbejde deres antimobbestrategi på foranledning af ledelsen og skolebestyrelsen. Kommunen skal sikre, at de kommunale skoler udarbejder strategien. Indsatsen for trivsel og mod mobning skal gælde for hele skolen og altså også for SFO'en.
Skabelon og guide til antimobbestrategi
For at hjælpe skolerne på vej med strategiarbejdet har DCUM udarbejdet en Skabelon til antimobbestrategi og en guide 'Sådan bruger I Skabelon til antimobbestrategi', som alle skoler kan bruge, når de skal i gang.
- Ved at følge Skabelon til antimobbestrategi er man sikker på at komme omkring alle centrale vinkler og spørgsmål, skolen skal omkring i en strategi, der skal sikre en systematiseret og handlingsorienteret indsats for elevernes trivsel og mod mobning i skolen, siger Karin Villumsen, der er specialkonsulent ved DCUM.
Afsæt tid og inddrag repræsentanter fra hele skolen
- Generelt er det en god idé at afsætte god tid til at udarbejde en antimobbestrategi, fordi det tager tid at finde ud af, hvilke indsatsområder og mulige tiltag, der er hensigtsmæssige på den enkelte skole. Samtidig er det vigtigt at inddrage repræsentanter for alle aktører, dvs. elever, forældre og personale i processen, fordi det sikrer engagement og forbedrer mulighederne for at omsætte strategien i praksis.
- Noget af det vigtigste ved en antimobbestrategi er, at den er kendt af alle og er til at handle efter i hverdagen. Derfor er det så vigtigt, at strategien både i indhold og i proces inddrager alle parter i skolen. Alt dette har vi tænkt med i Skabelon til antimobbestrategi, siger Karin Villumsen og slutter: Vi håber, at rigtig mange vil bruge og få glæde af værktøjet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.