Når Danmark om ikke så længe går til valgstederne for at sammensætte et nyt folketing, vil et voksende antal borgere skulle stå udenfor og ikke have mulighed for at gøre deres demokratiske indflydelse gældende. De er blevet frataget deres stemmeret, fordi de er umyndiggjort og sat under værgemål, skriver Avisen.dk.
Hverken Økonomi- og Indenrigsministeriet eller Justitsministeriet har overblik over, hvor mange danskere, der lige nu er omfattet af den skrappe paragraf 6 i værgemålsloven. Men Domstolsstyrelsen oplyser, at antallet af nye tilfælde, hvor danskere sættes under værgemål, vokser år for år - fra 194 i 2011 til 274 i 2014.
Begrundelsen for den økonomiske umyndiggørelse kan for eksempel være sindssyge, hvor en borger udsætter sin økonomi for fare, eller der er risiko for, at personen bliver udnyttet.
I strid med handikapkonventionen
Institut for Menneskerettigheder (IMR) mener, at det er i klar strid med FN's Handicapkonvention, når Danmark på det grundlag også fratager sine borgere stemmeretten. Handicapkonventionen er regler, som flere lande - heriblandt Danmark - har aftalt at følge.
- Nogle mennesker med handicap kan ikke administrere deres økonomi tilfredsstillende og får en værge tilknyttet til at tage vigtige beslutninger for dem. Men det bør ikke betyde, at der sker et så alvorligt indgreb i deres liv, at de ikke må stemme, når der er valg, mener specialkonsulent i IMR Lisbeth Garly Andersen.
- Vi mener, at folketingsvalgloven, lov om kommunale og regionale valg og loven om valg til Europa-Parlamentet skal ændres, så lovene ikke fratager personer under paragraf 6-værgemål deres stemmeret, siger specialkonsulenten til Avisen.dk.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i en konkret sag fra Ungarn fastslået, at det var i strid med konventionen, når mennesker under værgemål automatisk blev frataget deres ret til at stemme.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
