Uffe Thorndahl: Tabt arbejdsfortjeneste - et rent tag selv bord

I Hedensted har kommunen netop stævnet tidligere byrådsmedlem Ole Flemming Lyse (V) for at få ham til at tilbagebetale 388.274 kr. Penge, han fik udbetalt i 2011 og 2012 for tabt arbejdsfortjeneste - efter kommunens opfattelse uberettiget.

I Struer har kommunaldirektøren nu bedt Deloitte tjekke borgmester Mads Jakobsen (V) udbetalinger i sidste valgperiode efter samme ordning - efter oplysninger om, at han uberettiget skulle have benyttet reglerne til at få kompensation for at at deltage i bl.a. receptioner, fødselsdage og andre arrangementer, der ikke er omfattet af reglerne.

Og de to sager, hvor kommunalpolitikeres brug af kompensationsreglerne kommer under nærmere granskning, kommer efter alt at dømme ikke til at stå alene. Tidligere Hørsholm-borgmester Uffe Thorndahl har kastet en brand ind i debatten om, hvordan lokalpolitikere kan og bør honoreres for deres politiske arbejde med en hvidbog 'Tabt arbejdsfortjeneste - et kommunalpolitsk tag selv bord'.

Ex-borgmesteren har ganske enkelt sat sig for at finde ud, i hvor høj grad reglerne er blevet brugt - og eventuelt misbrugt - og har nu leveret et 53 sider langt dokumentationsmateriale, som i disse dage granskes af de kommunalpolitikere, embedsfolk i ministerier og statsforvaltninger, KL-ansatte, journalister og andre, som har fået adgang til resultaterne af Thorndahls arbejde.

58 kommuner bruger ikke ordningen
Det tidligere folketingsmedlem er bl.a. kommet frem til, at der slet ikke udbetales tabt arbejdsfortjeneste i 58 kommuner, og af de 40 andre er der efter hans opfattelse 11 kommuner, der har udbetalt kompensationen efter reglerne, mens der i 29 kommuner - igen efter hans vurdering - sker udbetalinger, der 'med meget stor sandsynlighed er ulovlig'. Efter hans beregninger foregår der udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste til mindst 155 lokalpolitikere i de 40 kommuner samt fire regioner.

Thorndahl er ude efter flere typer af uregelmæssigheder og paradokser, som uden tvivl vil blive endevendt i økonomiudvalg og på direktionsmøder i de kommende uger:

Han har påvist milevid forskellig tolkning hos kommunerne af reglerne for, hvilke oplysninger om, hvilke politikere der har brugt ordningen, hvad de har fået udbetalt og med hvilken dokumentation som grundlag.

Desuden har han påvist store forskelle, når det gælder udbetalinger om tabt arbejdsfortjeneste for timer uden for normal arbejdstid.

Blakket billede
Derudover forklarer Thorndahl, at der i flere kommuner er godkendt timeopgørelser, der omfatter arrangementer, hvor der ikke lovligt kan udbetales tabt arbejdsfortjeneste. Dvs. arbejdsopgaver, hvor politikeren har brugt tid på, hvad han/hun opfatter som politisk arbejde, men som næpe holder for en nærmere prøve.

Reglerne godkender umiddelbart tid brugt på udvalgsmøderne, samt hvad byrådene formelt anerkender som nødvendige for det politiske arbejde. I den anden ende af skalaen finder man receptioner, stævner, fødselsdage og studierejser, som hvidbogen giver flere eksempler på har betydet udbetaling ved kasse 1.

Thorndahl har også indkredset, hvordan reglerne i mange tilfælde er blevet efterlevet, når der er tale om lønmodtagere, der har kunnet påvise, at de af deres arbejdsgivere er blevet trukket i løn, når de har måttet gå til møde i arbejdstiden.

Et langt mere blakket billede er der tale om, når selvstændige selv har skullet angive, hvor stor en timeløn, de går glip af ved deres politiske arbejde. Uffe Thorndahl kommer overordnet frem til, at kommunalpolitikere, som har modtaget tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne, typisk har fået 30.000-50.000 kr. årligt svarende til medlemskab af to udvalg. Efter hans vurdering har politikere i en række kommuner, hvor reglerne ikke er blevet fulgt, fået en del større beløb - fra årligt omkring 70.000 kr. og helt op til 250.000 kr.