dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Deloitte skal nu tjekke Struers kompensationer

Kommunaldirektør Claus Damgaard vil nu sikre sig, at kommunen lever op til reglerne for tabt arbejdsfortjeneste efter kritik af borgmesterens udbetalinger
13. MAR 2014 10.32

STRUER: I går kunne vi berette, at Struers nuværende borgmester Mads Jakobsen (V), i sidste valgperiode skulle have fået udbetalt kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for arrangementer, der ikke er omfattet af reglerne - som receptioner og fødselsdage.

MetroXpress havde fundet de tvivlsomme kompensationer på omkring 15.000 kr. ud af en kvart mio. kr. i hele fireårs-perioden. Og ekspert i kommunal forvaltning Sten Bønsing fra Aalborg Universitet, slog fast, hvordan reglerne så ud til at være brudt..

 Kommunaldirektør Claus Damgaard vil nu sikre større klarhed om reglerne og har bedt revisionsfirmaet Deloitte om at gennemgå bilagene for de to byrådsmedlemmer, der i forrige valgperiode var selvstændige erhvervsdrivende ved siden af byrådsarbejdet. Samtidig vil der blive lavet en redegørelse for, hvordan Struer Kommune administrerer reglerne for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste.

- Det er vigtigt, at vi følger reglerne. Det mener jeg også, vi har gjort, men derfor er det ingen skade til at kigge vores praksis efter i sømmene, så vi er helt sikre på, at vi ikke har udbetalt forkerte beløb for tabt arbejdsfortjeneste til kommunalpolitikerne, siger Claus Damgaard.

Han understreger, at hvis gennemgangen skulle vise, at Struer Kommune har udbetalt uberettigede beløb for tabt arbejdsfortjeneste, så vil kommunen bede om, at beløbene bliver betalt tilbage.

 

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/deloitte-skal-nu-tjekke-struers-kompensationer

GDPR