dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Aarhus Kommune revurderer skiltning efter kaos ved P-hus

KORT NYT
6. AUG 2025 6.46

AARHUS: Tirsdag eftermiddag var der kaos i shoppingcenteret Bruun's Galleris parkeringshus i Aarhus, hvor biler ventede i op mod en time for at komme ud. I Aarhus Kommune siger trafikkoordinator Ebbe Hjorth til TV2 Østjylland, at det formentlig skyldes, at flere har forvildet sig ind i p-huset, hvor de bare ville have taget en genvej. 

Siden maj har der været en spærring på Værkmestergade, der fungerer som smutvej i det centrale Aarhus og er den direkte forbindelse til parkeringshuset. Spærringen skyldes, at Banedanmark skal anlægge en regnvandsledning langs sporene. Ebbe Hjorth tilføjer, at der er skiltet grundigt på stedet, så det ikke bør være til at tage fejl af, at vejen er lukket, med mindre man skal ind i parkeringshuset. 

- Vi kigger naturligvis på skiltningen, hver gang noget som dette opstår, og overvejer, om der er noget, der kan gøres bedre. Det kan ikke afvises, at vi laver mindre tilpasninger eller opgraderinger i løbet af ugen, siger Ebbe Hjorth. Aarhus Kommune kan ikke på egen hånd dirigere trafikken for at få afviklet køen, og det skal i givet fald ske i samarbejde med Østjyllands Politi, siger han.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aarhus-kommune-revurderer-skiltning-efter-kaos-ved-p-hus

GDPR