Af Knud Abildtrup
Der er mangel på skolepsykologer rundt omkring i kommunerne, og foreningen Pædagogiske Psykologers Forening arbejder på at få oprettet en ny uddannelse for at afhjælpe behovet.
Formand Bjarne Nielsen oplyser til dknyt, at det desværre er en meget besværlig proces med forskellige interesser:
- Den model, der var ved at blive beskrevet sidst, blev underkendt af det psykologiske fagområde på Århus Universitet. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er sammen med Århus Universitet ved at udarbejde en ny model, der skal fremlægges til godkendelse.
- Der er desværre ikke megen åbenhed om sagen, men det er min vurdering, at en ny cand.pæd.psyk. uddannelse vil kunne starte til august 2011.
Fra Videnskabsministeriets kontor for universitetsuddannelser oplyser chefkonsulent Gertie Nielsen, at der i ministeriet fortsat arbejdes på, hvorledes en model kan skrues sammen med henblik på, at kandidater i pædagogisk psykologi kan opnå autorisation som psykolog, og at sagen er højt prioriteret.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.