Tre af Folketingets partier er så bekymrede og utrygge ved at bakke op om Barnets Lov, at de nu har besluttet at trække sig fra aftalen. Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Alternativet er ellers en del af den brede aftale Børnene Først, som blev indgået for to år siden, og som skal gøre det muligt at bortadoptere børn, allerede inden de er født.
Aftalen er blevet omsat til et lovforslag, som står til at blive vedtaget om tre uger. Undervejs i forløbet har flere organisationer dog advaret om, at loven risikerer at svække børns retssikkerhed og kompromittere menneskerettighederne.
Derfor er de tre partier i sidste ende komme til den erkendelse, at de ikke kan stå inde for aftalen.
- Vi er bekymrede, fordi menneskerettighedsorganisationer og retssikkerhedsorganisationer reagerer så skarp imod loven, siger Torsten Gejl, som er socialordfører i Alternativet. Det har været vigtigt for Alternativet at ændre den del af lovgivningen, som gør det muligt at tvangsadoptere før fødslen.
- I det øjeblik du laver en tvangsadoption, før barnet er født, så er barnet jo nærmest statens ejendom, hvor man kan gøre med det, når man vil. Det synes vi, er et kæmpe problem for retssikkerheden og menneskerettighederne, siger Torsten Gejl.
Alternativet har også store problemer med, at regeringen med Barnets Lov vil sørge for, at der bliver taget stilling til hele søskendeflokken, når et barn bliver anbragt.
Ændring for kommunerne
I dag skal kommunerne kun vurdere, om der skal laves en børnefaglig undersøgelse af andre børn i familien. Med lovforslaget foreslår regeringen, at kommunen fremover har pligt til at lave en undersøgelse af søskende, hvis et barn eller en ung bliver anbragt.
Det vil ifølge socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil føre til flere anbringelser.
Mette Thiesen, der er socialordfører i Dansk Folkeparti, fortæller, at det er de samme elementer i lovforslaget, som har fået hendes parti til at trække sig fra aftalen.
- Vi har gjort alt, hvad vi overhovedet kunne. Vi har stillet forslag om at få kulegravet hele anbringelsesområdet og stillet forslag om en bodsordning, så de kommuner, som ikke overholder lovgivningen i dag, kan blive straffet. Men desværre har der været totalt mangel på lydhørhed fra ministerens side. Og derfor er vi nødt til at trække os fra aftalen, siger hun.
Barnets Lov skulle være trådt i kraft 1. januar i år. Den udspringer af statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale i 2020. Her talte hun om regeringens mål om at tvangsfjerne flere børn tidligere. Men på grund af folketingsvalget blev loven forsinket, og den nye regering måtte genfremsætte loven. Nu er det forventningen, at den kan træde i kraft 1. oktober.
Det er både Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative, Liberal Alliance og Alternativet, der står bag reformen Børnene Først.
Ærgelig minister
Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil er ærgelig over de tre partiers reaktion:
- I regeringen er vi naturligvis ærgerlige over, at Dansk Folkeparti, LA og Alternativet vælger at gå fra aftalen, som de tilsluttede sig for to år siden.
- De er dermed ikke med til at tage fælles ansvar for at prioritere børnene og sætte dem først med blandt andet Barnets Lov.
/ritzau/
Red: Sidste afsnit med ministerkommentaren tilføjet kl. 11.03
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
