Trængte folkeskolelærere mobiliserer

Danmarks Lærerforening har sat alle sejl til for at kalde sine 60.000 medlemmerne til møde i næste uge. Samtlige medlemmer er indkaldt pr. mail – og invitationen er lavet i form af en lille, rapt klippet video med musik, der er lagt ud på nettet.

I begyndelsen af december begynder overenskomstforhandlingerne på det offentlige område så småt. Her mødes KL og KTO, der repræsenterer en lang række faggrupper i den offentlige sektor, til den formelle udveksling af de krav, parterne ønsker forhandlet i OK 13. På forhånd er der kommet udmeldinger, der tydeligt tegner omridset af en vanskeligt og måske også dramatisk forhandlingsforløb. 

I de seneste måder har man set specielt arbejdsgiverne skærpe tonen. KL har i den grad lagt det diplomatiske sprog på hylden og har fremført krav, arbejdsgiverne er helt klare over virker provokerende. Generelt lægger KL op til meget beskedne lønstigninger og en begrænsning af antallet af tillidsfolk med tillidsmandsbeskyttelse. Også efteruddannelse er under angreb og skal efter KL's mening klares i medarbejdernes fritid.

Og under den hårdeste beskydning er uden sammenligning folkeskolelærerne. 

Arbejd mere
Ugebrevet Mandag Morgen forudser i en analyse af situationen op til OK 13 i det offentlige, at der er en temmelig stor risiko for, at det ender med konflikt mellem Danmarks Lærerforening og KL.

Folkeskolen har i årevis været mål for politikernes reform-ønsker. Og senest brugte statsministeren sin åbningstale på at udmale store visioner om en helt anden folkeskole, hvor børnene tilbringer det meste af dagen og lærer langt mere på nye måder. Politikernes ønsker om at hæve ambitionsniveauet er ikke blevet dæmpet af krisen og de økonomisk trange tider, kommunerne gennemlever, og som hidtil har kostet flere end 4.000 lærerstillinger. 

Samtidig har KL udsendt bastante meldinger om, at lærerne skal lave mere og skal slippe deres arbejdstidsaftale. De skal simpelthen bestille noget mere – undervise mere, mener KL. Lærerne opfatter det, som om arbejdsgiverne vil finansiere en folkeskolereform ved at lade dem arbejde mere.

Lærerne har, siden angrebene satte ind, svaret igen med argumenter om, at politikerne så mangler at sige, hvad det så er, lærerne IKKE længere skal lave. For lærerne har mange andre opgaver end lige den rene undervisning. Desuden henviser de til, at aftalen er fleksibel og forhandles lokalt, så fordelingen af lærernes arbejdstid tilpasses de lokale politikeres prioritering af f.eks. skolebiblioteker, forældrekontakt, efteruddannelse osv. 

Hemmelig arbejdsgruppe
Angrebet på arbejdstidsaftalen har været en rød klud for lærerne.

- Det er noget, der virkelig er blevet talt om rundt på lærerværelserne, siger en lokal kredsformand til dknyt.

- Det er nok desværre lykkedes at tegne et billede af lærerne som en forkælet gruppe, der blot holder fast i vores gamle privilegier og ikke vil være med på nye tanker om folkeskolen, siger en anden kredsformand.

Situationen får ligefrem nogle i DLF til at mene, at der i Finansministeriet er en opfattelse af, at det er nødvendigt at knække de forkælede lærere – nærmest som Margaret Thatcher knækkede minearbejderne.

De tanker har fået næring, efter at DLF fandt ud af, at der sad en 'hemmelig' arbejdsgruppe i ministeriet med deltagelse af bl.a. lærernes modpart, KL, der beskæftiger sin med lærernes arbejdstid. Det fik virkelig blodtrykket op hos lærerne, der krævede aktindsigt  gruppens arbejde.

Det fik de imidlertid afslag på med henvisning til, at dokumenterne er interne arbejdspapirer. En vred lærerformand, Anders Bondo, og hans hovedstyrelse har fluks indbragt sagen for Folketingets Ombudsmand.

Angreb på dansk model
- Det er da en helt usædvanlig situation, at vores modpart i overenskomstforhandlingerne går ind og laver aftaler med andre – her staten – om indholdet af forhandlingerne. Det er jo et direkte angreb på 'den danske model', siger en kredsformand til dknyt.

Udover  arbejdstidsaftalen vil arbejdsgiverne også have afskaffet lærernes aldersreduktion, der reducerer arbejdstiden med godt ti provent for lærere, der er fyldt 60 år. 

I den ophedede situation har DLF-toppen besluttet at afprøve en ny og hidtil uprøvet måde at samle medlemmerne på. Torsdag i næste uge er samtlige medlemmer af DLF kaldt til 'nationalt faglig klubmøde'. De skal så mødes på deres skoler under dagsordenen 'Fremtidens folkeskole' og som indledning på møderne vil formand Anders Bondo via linier tale til de forsamlede medlemmer.

Det hele bliver omhyggeligt forberedt. Tirsdag drager samtlige kredsformænd til hovedkvarteret i København for at blive briefet om, hvordan møderne skal gribes an. Onsdag mødes kredsformændene så hjemme med de lokale tillidsrepræsentanter til en briefing, der skal sikre, at der kommer noget ud af møderne.

Konflikt er mulighed
I den nuværende situation er det utænkeligt, at de mange møder vil holde sig stringent til at diskutere fremtidens folkeskole. Et nok så vigtigt formål er også at mobilisere medlemmerne og få en fornemmelse af, hvordan medlemmerne forholder sig til forhandlingssituationen og viljen til evt. at gå i konflikt.

- Pressset på arbejdstidsaftalen vil givetvis afføde diskussioner. Og jeg forventer, at en meget stor del af lærerne vil deltage og bakke op, lyder det fra en kredsformand. 

- Det her handler selvfølgelig også om mobilisering af medlemmerne op til en vanskelig overenskomstforhandling. Så er det vigtigt at kunne vise omverdenen, at medlemmerne står bag forhandlerne, siger formand for Horsens Lærerforening, Claus Andersen, til dknyt. 

I første omgang samler interessen sig om, hvad arbejdsgiverne vil spille ud med, når der 8. december udveksles krav.

- Det er klart, at hvis KLs forskellige udmeldinger står til troende, så står vi meget langt fra hinanden, og en konflikt er absolut en mulighed. Men jeg vil nødigt spå om, hvor sandsynligt det er, lyder det fra en kredsformand.