I et brev til Helle Thorning-Scmidt (S) erklærer Danmarks Lærerforening sig 'dybt forundrede og bekymrede over regeringens handlinger i forhold til de kommunalt ansatte læreres arbejdsforhold.'
'Gang på gang oplever vi, at du og andre medlemmer af regeringen udtaler jer om lærernes aftale om arbejdstid, uden at vi på noget tidpunkt har modtaget en invitation fra regeringen til at drøfte aftalens indhold og baggrund. Kun på grund af vores ihærdige insisteren lykkedes det i december måned 2011 at drøfte aftalen på et møde med børne- og undervisningsminister Christine Antorini.'
Længere nede i brevet skriver formand Anders Bondo Christensen:
'Vi ved, at regeringen har intensive drøftelser med KL om vores arbejdstidsaftale. Vi har forgæves forsøgt at blive inddraget i og få informationer om disse drøftelser, men gennem forskellige spidsfindige konstruktioner har regeringen af al magt forsøgt at forhindre dette. Det er os helt uforståeligt, at en regering på den måde samarbejder med den ene part i en overenskomstaftale og samtidig gør alt, hvad den kan, for at holde den anden part ude. Det er i klar modstrid med hele fundamentet i den danske model og på kant med de internationale konventioner. Vi synes, det er chokerende at skulle opleve det fra en socialdemokratisk ledet regering, og det står i skærende kontrast til regeringens udsagn om en tillidsreform.'
Afslutningsvis opfordrer lærerformanden regeringen til en seriøs dialog med foreningen om lærernes muligheder for at leve op til samfundets ambitioner i forhold til kvaliteten i undervisningen.
Danmarks Lærerforening har holdt kongres den 12.-13. september 2012, hvor det bl.a. blev besluttet at skrive et åbent brev til statsministeren.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.