Topchefer har ansvar - også for ulovligheder, de ikke kender til, men burde kende til

Af Knud Abildtrup

KØBENHAVN OG ÅRHUS: I 2003 afskedigede Københavns Kommune sin socialdirektør, efter det kom frem, at der på plejehjemmene kun var gennemført seks ud af 128 lovpligtige tilsyn.

Han skjulte, hvor galt det stod til over for politikerne, blev fyret - og rejste siden et erstatningskrav på 3,1 millioner. I januar 2009 afviste Højesteret kravet: Der var blevet begået en åbenbar lovovertrædelse, og socialdirektøren gjorde sig skyldig i en klar tilsidesættelse af pligten til loyalt at betjene det politiske system, ligesom han tilsidesatte den sandhedspligt, der påhvilede ham som forvaltningschef.

Den dom bliver nu draget ind i den aktuelle sag om ansvar for kritisabel sagsbehandling i en række anbringelsessager i socialforvaltningen i Århus.

KL-konsulenterne, der netop har afleveret deres personalejuridiske undersøgelse, konkluderer, at der blandt de implicerede ledere ikke er begået tjenesteforseelser, der i sig selv kan føre til afskedigelse eller andre disciplinære sanktioner, bortset fra en enkelt tidligere leder, der formentlig ville være grundlag for at afskedige på grund af alvorlige tjenesteforseelser.

Men de skriver samtidig, at højesteretsdommen fra januar har sat en ny og skærpet norm for ansættelsesretslige krav til embedsmandsansvar. Og at dommen i et vist omfang er relevant for Århus-sagerne. Det fremgår:

'Dommen behandler, hvor grænsen går i forhold til offentlige chefers aktive - forkerte - handlinger, men også hvor grænsen går i forhold til, hvor chefen - trods underordnede chefers ansvar for opgaveudførslen - har en pligt til af egen drift at sikre lovlig sagsbehandling og loyal information over for det politiske niveau.

Ved at anerkende, at den fyrede københavnske direktør ikke havde krav på løn i kontraktperioden - hvilket normalt er en dyr omgang - karakteriserer dommen hans handlinger som grov misligholdelse.

Direktøren vidste - eller burde vide - at (klare) lovkrav blev tilsidesat - uden at handle på dette over for sine underordnede ansvarlige chefer eller uden at bringe denne viden til politikernes kundskab på et politisk eksponeret sagsområde.

Direktøren vidste - eller burde vide - at han gav en urigtig fremstilling af sin egen viden.'

KL-undersøgelsen understreger, hvordan 'dommen skærper kravet til offentlige chefers korrekte sagsbehandling og loyale orienterering af det politiske niveau - især i politiske eller offentligt eksponerede sager.'