Strategiske energiplaner - ja tak

Af Steen Dahlstrøm

Der tales lige nu meget om klimaudfordringen. Og når vi hører signalerne fra regeringen, må vi også konstatere, at der er mange flotte ord om målsætninger og indsats på klimaområdet. Det er der også en meget god grund til. Klimaforandringerne er en af de helt store udfordringer for os alle sammen: For stat og kommuner, for politikere og forvaltninger, og for borgere og virksomheder.

Alle er vist enige om, at klimaforandringerne er en realitet, og vi må indstille os på, at vi også fremover vil opleve voldsomme skybrud, som dem vi oplevede sidste sommer, at stormene vil rase, og at vandstanden vil stige.

Det er meget store udfordringer, vi står overfor, og hvordan er det lige, vi griber så stor en opgave an? Hvad skal staten gøre, hvad skal kommunerne gøre – og hvad skal borgere og virksomheder gøre?

Statens holdning til løsningen af klimaudfordringerne
Der er ingen tvivl om, at der bliver nok at se til på alle niveauer. Jeg vil nu tale lidt om, hvordan KL overordnet ser rollefordelingen imellem staten på den ene side og kommunerne på den anden.

Vi har ved flere lejligheder hørt Connie Hedegaard sige, at:

'Kommunernes indsats er afgørende for, hvordan vi i Danmark klarer klimaudfordringen'.

Ud af dette citat kan vi se, at staten forventer, at kommunerne skal gøre en hel del. Det vil vi også gerne, men vi må så sige, at det forudsætter, at regeringen også leverer sin del. Ellers ender det med, at det hele bliver til flotte ord uden flotte resultater.

Regeringen har fremlagt en såkaldt klimatilpasningsstrategi. Her lægger regeringen op til, at vi skal arbejde med såkaldt 'ad hoc-tilpasning' i Danmark. Det betyder, at de driftsansvarlige – typisk kommunerne og forsyningerne – skal foretage tilpasningen løbende.

Uklar ansvarsfordeling
Ad hoc- tilpasning har to fundamentale problemer: For det første tages der ikke højde for finansieringen.
For det andet og nok så fundamentalt, så skal der tages stilling til ansvarsfordelingen. Klimaforandringerne betyder at opgaverne ændrer karakter, og at alle skyder på alle.

For noget tid siden gik forsikringsselskaberne ud med bulder og brag i medierne og fortalte, at de nu måtte hæve deres priser for husforsikringer, fordi kommunerne ikke vedligeholder kloakkerne godt nok.
Jeg mener, at det er ok, at de hæver deres priser, hvis de kan dokumentere, at de må betale mere til skader. Sådan er den branche.

Det uheldige er, at de blander kommunerne ind i det. De gik så vidt i pressen, at de opfordrede borgerne til at klage til deres egen kommune.

Der er mange spillere på banen i debatten. Ligesom med forsikringsselskaberne – er der tale om en privat part, der vil tillægge kommunerne et ansvar, som vi ikke har, og som vi ikke vil påtage os.

Og det leder mig direkte over i at tale om den kommunale varmeplanlægning.

KL tager stilling til kommunal varmeplanlægning
Nu siger jeg det klart og tydeligt, så der ikke skal herske nogen tvivl: Vi kan komme rigtig langt med at sænke den danske CO2-udledning ved at se på den kommunale varmeforsyning. Andelen af vedvarende energi i forsyningen skal øges – og vi mener, at kommunerne skal spille en stor og aktiv rolle.

Men ovenpå min snak om ansvarsfordeling mellem staten og kommunerne, bliver jeg også nødt til at slå fast: Hvis varmeplanlægning skal være et redskab til at nå nationale mål for CO2-reduktion, så skal kommunerne have tildelt opgaven. Kun på den måde kan vi sikre, at der bliver tilført ressourcer og kompetencer til området.

Vi er nødt til fra KL’s side at holde fast i, at der er en afgørende forskel mellem opgaver, som kommunerne ifølge lovgivningen skal løse – og opgaver, som kommunerne kan løse.

Jeg vil gerne her gøre det klart her: det er ikke sandsynligt, at opgaven bliver prioriteret i kommunerne, medmindre man også prioriterer den på landsplan. Der skal blive tale om en forpligtelse – så kommunerne bliver økonomisk kompenseret for opgaven.

Regeringen og Folketinget skal med andre ord prioritere, at kommunerne arbejder konkret med varmeplanlægning, som en del af de nationale klimaudfordringer. Det er ikke nok med hensigtserklæringer – hvis regeringen mener det alvorligt, må der konkret handling til.

Og hvad er det så for en opgave som vi mener, at kommunerne skal have ressourcerne til at varetage.

Formålet med og indholdet i en strategisk energiplan
Udspillet fra KL’s side er at kommunerne skal lave strategiske energiplaner. Vi taler ikke om en genindførsel af den gamle varmeplan, som er et redskab til områdeafgrænsning af varmeforsyningen. Vi taler om en nytænkning af varmeplanerne, og derfor er navnet energiplaner mere dækkende.

Målet med at lave en energiplan skal være at skabe en samlet energiplanlægning i kommunen – og dermed give kommunen et redskab til at føre en aktiv energipolitik.

En strategisk planlægning af varmeområdet kan med fordel have et bredere sigte end det, vi kender fra tidligere varmeplaner. Derfor vil vi kalde det energiplaner.

En energiplan kan have forskellige udformninger. Det som vi fra KL’s side mener er vigtigt er, at kommunerne får et strategisk redskab til at arbejde for en større andel af vedvarende energi i forsyningen.

Det helt konkrete indhold i de strategiske energiplaner vil jeg ikke her stå her i dag og sætte begrænsninger for. Det mener vi skal afklares i en dialog mellem kommunerne og staten. Men vi lytter meget gerne til jeres holdninger – og ønsker.

Hovedformålet er at få skabt en samlet energiplanlægning i kommunen.

Værktøjer og gode rammer til kommunerne
Nu handler det rent faktisk ikke kun om økonomiske ressourcer. Der er også det ved det – at hvis staten stiller krav til kommunerne ser de også på kommunernes forudsætninger for at løse opgaven.

Hvis strategisk energiplanlægning bliver et statsligt krav til kommunerne følger der nemlig ikke kun ressourcer med, men også værktøjer. Som det er nu er arbejdet i kommunerne præget af holdningen: det ser skidt ud med klimaet – vi må gøre noget.

Klimaudfordringer bliver i kommunerne grebet an på rigtig mange forskellige måder. Der er masser af innovation – og det er godt. Men der er også mange tilfælde – hvor kommunerne hver for sig sidder og opfinder de samme løsninger. Det er jo ressourcespild.

Vi mener, at Varmeplan Danmark er et godt redskab for arbejdet med varmeplanlægning i kommunerne. Det er den type helhedstænkning, som kommunerne har brug for – så der ikke skal laves det samme udviklingsarbejde i alle 98 kommuner. Men der er behov for flere værktøjer og mere vejledning, hvis kommunerne skal løfte opgaven.

En del af det som vi gerne vil i dialog med staten om – er de mål og rammer, som kommunerne skal energiplanlægge ud fra. Der er uafklarede spørgsmål som vi skal forholde os til, blandt andre:

• Er der behov for en central plan for udfasningen af naturgassen?
• Hvilke energiformer skal vi satse på i kommunerne?
• Hvad kan betale sig – og når vi taler om det regnestykke om hvad der kan betale sig: hvor stor en rolle skal klimakonsekvenserne spille i den sammenhæng?

Med vores idé om strategisk energiplanlægning i hånden vi vil indlede en dialog med staten – og forsøge at formulere svar på disse spørgsmål.

Ansvarsfordelingen må afklares
KL’s udspil om, at kommunerne skal lave strategisk energiplanlægning er det første skud i bøssen i forhold til at sikre en fornuftig rollefordeling i forhold til klimaudfordringerne.

I KL synes vi, det er rigtig uheldigt, at staten ikke vil diskutere ansvarsfordeling. Vi mærker en stigende usikkerhed. Alle skyder på alle for at tage et ansvar, men det er ikke klart, hvis ansvaret er.

Kommunernes Klimaudspil
Derfor er vi i KL ved at lægge sidste hånd på kommunernes klimaudspil. Ideen er at kigge på de nye opgaver, der følger af klimaændringerne:
• hvad er det for opgaver, som der ikke er nogen tvivl om, at vi har i dag,
• hvilke nye opgaver vil vi gerne påtage os, og
• hvilke opgaver må vi sige nej tak til.

Og vi har besluttet, at når det kommer til strategisk energiplanlægning – så siger vi: ja tak.

Vi har arbejdet os igennem de kommunale områder for – og fundet vores bud på - den bedste arbejdsfordeling på klimaudfordringerne.

På det kommunalpolitiske topmøde i marts mødtes KL’s formand med klima- og energiministeren. Og emnet for deres debat var netop klimaudfordringerne.

På Politisk Forum – KL’s årlige konference om teknik og miljø – som vi afholder i slutningen af april kommer vi så endeligt med vores klimaudspil.

Med klimaudspillet går vi for alvor i dialog med regeringen og ministerierne. For det er vores overbevisning, at det er afgørende for den danske klimapolitik at vi får skabt det rum, den dialog, den afklaring, der skal til for at få rollerne på plads.

Afslutning/ opfordring til fælles sprog
I dag har jeg prøvet at give her et klart billede af, at der i den danske klimapolitik er en fundamental udfordring i at få råbt regeringen op og lade dem forstå, at vi står over for nye og ændrede opgaver.

Det er ikke nødvendigvis det mest optimale at fortsætte, som vi hidtil har gjort.

Når det kommer til varmeplanlægning – er det klart vores opfattelse, at der igen er behov for en strategisk varmeplanlægning i kommunerne. Vores forslag er så bare – nu vi skal i gang igen i kommunerne – så lad os gøre det endnu bedre og lave de fornuftige koblinger, der kan skabe et grundlag for en fornuftig, lokal energipolitik.

Jeg har et håb om, branchen vil være med til at trække i samme retning i denne sag.


Steen Dahlstrøm er bestyrelsesmedlem i KL's Teknik- og Miljøudvalg og i Dansk Fjernvarme