Connie Hedegaard sendte før jul et oplæg af Energistyrelsen til forligspartierne bag energiaftalen fra februar 2008. Oplægget skønner med nogen usikkerhed, at der kan være et samfundsøkonomisk potentiale i størrelsesordenen 7-9 PJ, hvor det vil kunne være en fordel at erstatte naturgas til opvarmning i hovedsageligt industriområder med fjernvarme. Det svarer til varmeforbruget i omkring 100.000 parcelhuse.
Konvertering fra naturgas til fjernvarme vil betyde energibesparelser og et fald i Danmarks CO2-udledning, da en del af energiforbruget flyttes til det kvotebelagte område.
Vurderingen af det store potentiale skyldes bl.a., at en række forudsætninger for varmeplanlægningen har ændret sig væsentligt de seneste år. Dels forventes varme- og elproduktionen på affald at stige de kommende år i takt med de øgede affaldsmængder og effektivisering af varmeproduktionen.
Dels er fjernvarmen ud fra en brugerøkonomisk vinkel blevet mere attraktiv end naturgas på grund af stigende energipriser, tættere bebyggelse og ændrede afgiftsforhold for momsregistrerede erhvervsvirksomheder.
Det er kommunernes opgave at sikre, at der udarbejdes projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunen kan i den forbindelse bl.a. pålægge forsyningsselskaber at udarbejde projekter, der belyser muligheder for at øge tilslutningen til fjernvarmenettet eller udvide et forsyningsområde.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.