dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Udsigt til ringere serviceniveau på Langeland
Jens Astrup

Store besparelser i vente på Langeland

Økonomiudvalg forudser, at 35 mio. kr. skal findes inden 2023 - svarende til en besparelse på serviceudgifterne på 5 pct.
21. JAN 2022 11.00

LANGELAND: Allerede på sit første møde har det nye økonomiudvalg på Langeland måttet forholde sig til kommunens pressede økonomi. Kun hvis et budgetkatalog med besparelser på 35 mio. kr. bliver implementeret, kan budgettet balancere i 2023.

Besparelserne vil over én kam betyde nedskæring af kommunens serviceudgifter på 5 pct. - altså udgifterne til ældre og sundhed, dagtilbud, undervisning, teknik og miljø samt kultur og administration. De enkelte fagudvalg skal behandle forslagene til besparelser i april, og efter en høringsproces skal den endelige beslutning træffes på et budgetseminar 20. juni og herefter godkendes i oktober.

Allerede sidste år beklagede borgmester Tonni Hansen (SF), at Langeland ikke får mere støtte fra staten. Fra en pulje til særligt trængte kommuner havde Langeland søgt om 69 mio. kr. og fik 37 mio.

Fald i likviditeten

Sidste år havde kommunen en gennemsnitlig likviditet på 23 mio. kr., hvilket var et fald på 4,8 mio. fra kvartalet før. Opgjort pr. indbygger svarer det til, at der er 1.664 kr. til rådighed pr. indbygger - 588 kr. mindre end kvartalet før.

En tommelfingerregel fra KL siger, at en kommune er udsat, hvis likviditetsniveauet ligger under 1.000 kr. pr. indbygger. Langeland var sidste år den kommune i landet med lavest likviditet pr. indbygger, og den er faldet yderligere, hvilket bekymrer, siger borgmester Tonni Hansen (SF) til Fyns Amtsavis:

- Det er meget slemt, for vi vil lige om lidt have for mange perioder, hvor vi er i minus, og hvor vi vil trække på kassekreditten, og det giver os ekstra omkostninger, som bare forværrer situationen, siger han.

Ifølge avisen vil De Radikales nye medlem af byrådet, Søren Ramsing også have politikerne mere ind over i hele spareprocessen og dermed endevende den kommunale organisation, så der ikke blot skal plukkes fra sparekataloger udarbejdet af forvaltningen.

cwa

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/store-besparelser-i-vente-paa-langeland

GDPR