LANGELAND: Løst blev Langelands problemer ikke med udligningsreformen sidste år, selvom den gav mærkbar kontant gevinst. Dette års budgetaftale er i egen beskrivelse "et krisebudget" for økommunen, der stadig mangler nogle lange skridt frem mod økonomisk bæredygtighed.

Men fanen holdes højt. Målet skal forfølges "uanset uretfærdige og særlige rammevilkår", hedder det med henvisning til, at Langeland til sin egen overraskelse blev tildelt 37 mio. kr. fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner.

Det var det næsthøjeste beløb blandt de 17 kommuner, der fik, men Langeland havde sat næsen op efter 69 mio. kr., og borgmester Tonni Hansen (SF) kaldte det på Facebook en lussing afsendt af indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S).

I fik det samme som sidste år, svarede ministeren køligt, og i aftaleteksten kommer frustrationen til udtryk i en bemærkning om, at "såfremt de 37 mio. kr. er særtilskudsniveauet fremover, ser økonomien i Langeland Kommune katastrofal ud i årene fremover".

Det kommer til at koste "nogle forandringer i den service, kommunen kan give til borgerne", hedder det i aftaleteksten. Oversat: Besparelser, opfølgning og nul tillægsbevillinger på børne- og ældreområdet, efter at demografien på de to områder er tilgodeset.

Alle står bag budgetaftalen denne gang efter det kendte mønster, der kun blev brudt sidste år. Aftalepartierne er SF, Venstre, Socialdemokratiet, De Konservative og Dansk Folkeparti. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i byrådsmøde 11. oktober.

Se budgetaftalen.

Pessimistisk enighed på Langeland om "krisebudget"