Stoplov betyder milliard-dræn og vilkårlighed

Af Knud Abildtrup

Vejafvandingsbidrag. Hvad er nu det? Det er den pris, en kommune betaler til spildevandsselskabet for at aftage spildevand fra veje, p-pladser og andre offentlige anlæg. Og om dette bidrag står for tiden en strid, der involverer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Naturstyrelsen, alle kommunerne, KL - og senest miljøminister Ida Auken (SF).

Før jul kunne KL oplyse at de første 62 kommuner har fået regninger på vejbidraget - i form af udkast til afgørelser  fra Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. De første afgørelser ser ud til samlet set at ville koste kommunerne op mod en halv miliard kroner - i form af modregninger i bloktilskud for 2012 og 2013. Dertil kan komme en anden halv milliard, der skal deponeres til løbende frigivelse de næste ti år.

Fra nul til otte pct.
Forsyningssekretariatet har nemlig fået øje på, at kommunerne til nu har haft en ret forskellig praksis, når der skulle betales for den famøse vejafvanding. Reglerne har sagt, at bidraget maksimalt kan udgøre otte pct. af anlægsudgifterne til kloakledningsnettet, og ifølge sekretariatet har den mulighed for skøn i loven betydet, at kommuner har sat sig selv til at betale helt fra nul til de maksimale otte pct.

Da stoploven blev indført, og både vand- og spildevandsområdet blev markedsgjort, skulle Forsyningssekretariatet bl.a. sikre, at selskaberne ikke udnytter deres lokale monopoler til at skrue prisen for meget op - og kan således regulere for høje priser ned igen. Samtidig kan de altså - når det gælder vejafvandingen - spotte, hvis kommuner scorer en gevinst ved for lave skøn - og på den baggrund med hjemmel i stoploven sende de aktuelle regninger ud.

Regningerne er ikke faldet i god jord alle steder. Bl.a. fra Kolding har udvalgsformand Knud Erik Langhoff (K) anfægtet, at vejafvandingen overhovedet skal udregnes som en procentdel af anlægsudgifterne, men i stedet foreslået en gennemskuelig beregning af, hvor meget asfalt, vejareal o.l., der afvandes. Langhoff taler om en urimelig forskelsbehandlng kommunerne imellem - og anfægter iøvrigt også, at det skulle være lige så dyrt at komme af med vejvand som med almindeligt spildevand.

Hurtig løsning
Chefkonsulent i KL, Christina Føns, genkender, at der kommunerne imellem har været tale om meget forskellig udnyttelse af det procent-skøn, der er lagt op til i reglerne. Hun kender dog ikke til konkrete kommuner, der er havnet helt nede på nul pct - sådan som det oplyses fra Forsyingssekretariatet.

KL finder, at det er en meget alvorlig situation, og at de pågældende kommuner er blevet sat i en situation, som på ingen måde kan accepteres. Derfor har KL bedt miljøminister Ida Auken finde en løsning hurtigst muligt.

Christina Føns oplyser, at KL endnu ikke har nogen holdning til, om ideen fra Kolding om at lade vejarealerne i stedet for anlægsomkostningerne danne grundlag for bidraget, er god. KL har tidligere lagt op til, at det må være Naturstyrelsens fortolkning af betalingsvedtægtsreglerne, der må gælde.