Efter vandsektorloven: - Vi bombarderes nu med krav om merarbejde

Af teknik- og miljødirektør Bruno Andersen, Guldborgsund

Folketinget og Regeringen vil gerne have regelforenkling, afbureaukratisering, digitalisering og afskaffelse af unødvendige kontroller mv. Det skal bane vejen for administrative reduktioner i den offentlige sektor.

Det må antages, at Konkurrencestyrelsens nyetablerede center for Vand 'Forsyningssekretariatet' ikke har fået til opgave at bidrage til opfyldelse af regeringens målsætning om reduktion i den offentlige administration, når henses til den mængde af opgaver, som kommuner nu belastes med, efter at forsyningsvirksomheder er udskilt i selvstændige selskaber.

I kommunerne var vi opmærksomme og forberedte på, at arbejde med selskabsgørelse af forsyningsvirksomhederne ville kræve en ekstraordinær administrativ indsats i årene forud for udskillelsen - et merarbejde som efterhånden er afsluttet og i stort omfang udført af kommunernes administrative medarbejdere - vel at mærke uden tilførsel af nogen form for økonomisk kompensation fra staten.

Med indførelse af Vandsektorloven var der vel en forventning om, at Forsyningsvirksomheder skulle 'passe sig selv' og drives som enhver anden virksomhed, hvor kommunens vigtigste rolle som myndighed skulle omhandle det miljømæssige, men det viser sig nu, at virkeligheden er en anden.

Var det meningen?
Det begyndte i efteråret 2010, hvor kommunerne fik fremsendt Forsyningsselskabernes takster til godkendelse. Det fremgår af bemærkninger til lovteksten, at kommuner kan godkende eller afvise forsyningsselskabernes takstforslag. Det må umiddelbart medføre, at kommunerne skal gennemgå forsyningsselskabernes kalkulationer og ikke mindst have indsigt i hele lovgivningen omkring prisloftreguleringen, hvis det skal udføres forsvarligt. Har det været meningen?

Nu er turen så kommet til administrativt merarbejde i medfør af bek. nr. 1212 af 14/10/10 om kommunernes indberetninger og erklæringer efter lov om kommunens afståelse af vand- og spildevandsforsyninger (stoploven). Udover indberetning for året 2010 skal kommunerne af mærkværdige årsager også besværes med indberetninger for årene 2007, 2008 og 2009. Hvad er meningen med indberetningerne for 2007, 2008 og 2009, hvor der foreligger godkendte og reviderede regnskaber?

Kommunerne bombarderes endvidere med byger af spørgsmål - fra Forsyningssekretariatet og fra revisorer på baggrund af sekretariatets revisionsinstruks for kommunernes indberetninger - som skal besvares så betids, at indberetningerne kan ledsages af diverse revisorerklæringer til Konkurrencestyrelsens Forsyningssekretariat senest den 1. februar 2011.

Er det altsammen nødvendigt?
Af eksempler på oplysninger, som kommunerne skal stille med for opfyldelse af krav fra tilsynet kan nævnes (med kommentarer anført i kursiv): 

• Oversigt over samt alle aftaler, der er indgået mellem kommune og vandselskaber om opgaver, der varetages af kommunen for selskaberne. Det er helt naturligt, og det er et krav, der nemt kan opfyldes.
• Afregningsbilag/faktura for de leverede ydelser, og en samlet opgørelse over ydelser leveret til det enkelte selskab. Hvorfor det, da det relaterer sig til de indgåede aftaler, jf. punktet ovenover?
• Eventuel dispensation fra Forsyningssekretariatet. Hvorfor det? I de tilfælde der er givet dispensation af Forsyningssekretariatet, må oplysningerne være tilgængelige der.
• Dokumentation for, hvorledes prisen for de leverede ydelser er opgjort, herunder opdeling i direkte og indirekte omkostninger samt eventuelle fordelingsprincipper. Er der tale om løn til personale skal der foreligge timeregnskab og dokumentation for anvendt timesats. Det må bero på en form for mistillid til kommunerne, da kommunerne allerede skal foretage sine omkostningskalkulationer og afregne efter afsnit 9.3 i Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for kommuner.
• Indgår der forrentning og afskrivning på aktiver skal der kunne fremlægges anlægskartotek samt dokumentation for den andel, der vedrører den leverede ydelse. Se kommentarerne til foregående punkt.
• Erklæring fra vandselskabs revisor. Hvorfor det?
• Kommunens betalingsvedtægt. Det er helt naturligt, og det er et krav, der nemt kan opfyldes.
• Opgørelse over vejareal i kommunen (kommunale og private fællesveje), der afvandes til kloaknettet. Hvilken mening har det i forhold til de nugældende regler, hvor kommunerne - efter den af Miljøministeren fastsatte standardvedtægt - skal betale en procentandel af spildevandsforsyningens anlægsudgifter til kloakledningsanlæg?
• Dokumentation for beregning af vejafvandingens mængde i m3. - do -?
• Opgørelse af samlet mængde spildevand tilledt kloaknettet. - do -?
• Opgørelse, der viser sammenhængen mellem betalte afvandingsbidrag fra kommunen for de kommunale og private fællesveje og de udgifter spilde-vandsselskabet har afholdt til kloakledningsanlæg. - do -?
• Dokumentation for evt. mellemværende mellem kommune og vandselskab samt forrentningen heraf. Det er helt naturligt, og det er et krav, der nemt kan opfyldes.
• Eventuelle aftaler om kommunal garantistillelse for lån optaget i vandselskab. Det er helt naturligt, og det er et krav, der nemt kan opfyldes.
• Oplysning om øvrig samhandel mellem vandselskab og andet helt eller delvis kommunalt ejet serviceselskab. Hvis det er et helt eller delvist ejet kommunalt serviceselskab, som indgår i en holding-konstruktion for vandselskaberne (det gør det hos os), er det vanskeligt at se meningen med, at kommunen skal indhente og give disse oplysninger. De kan jo fås i vandselskabet. Hvis det er et andet kommunalt serviceselskab - som ikke indgår i vandselskabet og/eller Holding-konstruktionen - giver det heller ikke mening, da serviceselskabet så enten agerer på selskabsretlige præmisser eller efter omkostningskalkulationer baseret på Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem som tidligere nævnt.

Jeg kunne fristes til at spørge, om de her viste eksempler på krav til kommunerne, er Folketingets/Regeringens egentlige hensigt, eller om der i virkeligheden blot er tale om 'opfindelser' fra det nyetablerede statslige tilsyn for at bevise sit eksistensgrundlag.

Det har virkelig givet merarbejde for vandselskabernes revisorer, kommunernes revisorer og kommunernes administration.

Vi opfordrer til regelforenkling, så kravene til opgørelser og dokumentationer m.v. reduceres betydeligt.

Det må også være en selvfølge, at Kommunernes Landsforening får forhandlet tilstrækkelig kompensation for det - efter min vurdering - unødige merarbejde i kommunerne og omkostninger til revision, hvis der ikke ændres på kravene m.v.


Bruno Andersen, Direktør, Teknik og Miljø, Guldborgsund Kommune