dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Rundt om i landet stemmer vælgere fra deres bil, hvis de vil undgå smitterisiko inde på valgstederne. Her sker det på Frederiksberg.
Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Stemmeprocenten holder sig højere end sidst

Med halvdelen af valgdagen overstået ligger stemmeprocenten i snit højere end i 2017 - også uden brevstemmer.
16. NOV 2021 14.50

Der er indtil videre lidt flere, der har stemt ved årets kommunalvalg sammenlignet med i 2017. Det viser Ritzaus rundspørge klokken 14 blandt en stribe kommuner og valgsteder, der i alt har 437.000 stemmeberettigede vælgere.

Ved halvvejspunktet på valgdagen har 35,9 pct. af dem stemt til kommunalvalget.

Samme tid ved valget i 2017 var der kun målt en valgdeltagelse på 29,6 pct. i de samme kommuner.

De tal indeholder både brevstemmer afgivet før valget samt de kryds, der er blevet sat, siden valgstederne åbnede klokken 8 tirsdag morgen.

Den foreløbige valgdeltagelse er dermed 6,2 procentpoint højere end ved kommunalvalget i 2017.

Flere har stemt tidligere

En stor del af den forskel kan forklares med, at der i år har været mange flere, der har brevstemt inden valgdagen. Det skete blandt andet på grund af frygt for lange køer og coronasmitte på valgdagen.

Der er modtaget omkring 68 pct. flere brevstemmer i år end for fire år siden, viser Ritzaus stikprøver tirsdag.

Men stigningen er samlet set lidt større, end brevstemmerne alene kan forklare.

Det kan skyldes, at vælgere har lyttet til myndighedernes anbefalinger om at stemme tidligere på dagen og undgå de lange køer, der typisk opstår om eftermiddagen, når mange får fri fra arbejde.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/stemmeprocenten-holder-sig-hoejere-end-sidst

GDPR