Med de første fire timer af valgdagen overstået har hver fjerde vælger stemt til kommunalvalget. Det viser en rundspørge, Ritzau har foretaget i kommuner og på valgsteder, der tilsammen repræsenterer 704.000 stemmeberettigede vælgere.
Klokken 12 har 25,4 pct. afgivet deres stemme til kommunalvalget, viser Ritzaus stikprøver. Det tal indeholder både brevstemmer afgivet før valget samt de kryds, der er blevet sat, siden valgstederne åbnede klokken 8 tirsdag morgen.
Den foreløbige valgdeltagelse er dermed lidt højere end ved KV17. Her havde 20,9 pct. stemt, da der var gået lige så lang tid af valgdagen i de samme kommuner.
Kaffe til de ventende
De fleste steder kan den forskel dog i store træk forklares med, at der i år har været mange flere, der har brevstemt inden valgdagen.
Ifølge en anden stikprøve foretaget af Ritzau i 20 kommuner er der modtaget 63 pct. flere brevstemmer i år.
I Halsnæs ligger stemmeprocenten indtil videre en anelse over sidste kommunalvalg, og der er travlt ved valgstederne, fortæller Martin Ishøy fra kommunens ledelsessekretariat.
- Forholdsvis mange er mødt op, og det betyder også, at der er lidt kø. Derfor går vi også og serverer kaffe for dem, der er nødt til at stå udenfor og vente.
- Lige nu ligner det nogenlunde samme valgdeltagelse som sidst. Grunden til, at vi ligger lidt over, er formentlig brevstemmerne, siger Martin Ishøy.
Valgstederne har åbent til klokken 20.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.