Halvdelen af Folketingets seks statsrevisorer bliver udskiftet ved det nye folketingsårs start 1. oktober. Derved forsvinder 39 års erfaring fra institutionen.
De tre, der fortsætter, kom alle til i 2021. Det er De Konservatives politiske ordfører Mette Abildgaard, Socialdemokratiets gruppeformand Leif Lahn Jensen og Venstres finansordfører Troels Lund Poulsen med tilsammen tre års statsrevisorerfaring.
De får følgeskab af Venstres politiske ordfører Sophie Løhde, SF's tidligere formand Holger K. Nielsen og De Radikales landsformand Mikkel Irminger Sarbo. De erstatter Henrik Thorup (DF), Klaus Frandsen (R) og Frank Aaen (EL), der stopper efter henholdsvis 24 år, 11 år og fire år.
Udskiftningen betyder, at statsrevisorerne skal vælge ny formand. Det har traditionelt været den med længst anciennitet, og af de tre der fortsætter, har Mette Abildgaard et halvt år mere på bagen end de to andre.
Hun siger dog til Ritzau, at statsrevisorerne skal se på, om den model skal fortsætte fremover. Det vigtigste er, siger hun, at formanden er en politiker fra et oppositionsparti.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.