Er der styr på ministeriernes beredskab til håndtering af kriser? Ikke helt, lyder det fra Statsrevisorerne i en beretning som undersøger ni udvalgte ministeriers beredskabsplanlægning i perioden 2022-2024.
Faktisk kommer Statsrevisorerne med en middel kritik af ministeriernes beredskaber – herunder beredskabsministeriets overordnede tværgående koordinering.
Statsrevisorerne tager udgangspunkt i en skala med fem grader af kritik, hvoraf middel kritik er i midten mellem positiv kritik og kritik under middel på den ene side og skarp kritik og skarpeste kritik på den anden side.
Manglende beredskabsplaner og koordinering kan i sidste ende rammer kommunerne og regionerne.
"Det kan have store menneskelige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser, hvis ministerierne ikke er tilstrækkeligt forberedt. Mangler i myndighedernes beredskab kan betyde, at en krise forlænges, og konsekvenserne bliver større end nødvendigt. Det gælder også, hvis koordineringen mellem myndigheder er utilstrækkelig, og der er uklarhed om ansvarsområder, så kritiske opgaver falder mellem to stole," skriver revisorerne i beretningen.
Få ministerier har lavet retningslinjer
Alle ministerier er ifølge loven ansvarlige for at fastsætte vejledende retningslinger for beredskabsplanlægningen i regioner og kommuner.
Retningslinjerne skal hjælpe kommunerne med at prioritere opgaver og vurdere risici. Loven stiller dog ikke krav til, hvad retningslinjerne skal indeholde.
Kun tre ministerier (Beredskabsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet) har fastsat retningslinger, mens de øvrige seks først har taget stilling til lovkravet i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse, som gik i gang i januar 2025.
Af de seks har Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderet, at det er relevant at fastsætte retningslinjer, og er gået i gang med arbejdet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er ved at vurdere, om det er relevant.
Forsvars-, Justits-, Transport- og Udenrigsministeriet har alle vurderet, at det ikke er relevant at fastsætte retningslinjer på deres områder.
"Rigsrevisionen finder det uheldigt, at flere ministerier først har taget stilling til lovkravet i 2025 henset til, at dette har været gældende siden 1993, hvor beredskabsloven trådte i kraft. Desuden har kommunerne efterspurgt retningslinjer for beredskabsplanlægningen," skrives der i beretningen.
Ministerie mangler at beskrive sig selv
Bredskabsministeriet har heller ikke levet op til sit ansvar, som bl.a. indebærer at rådgive de øvrige ministerier gennem vejledningsmateriale og møder.
Vejledningsmaterialet til ministerierne giver nemlig ikke en tydelig beskrivelse af, hvad der er minimumskravet til beredskabsplanlægningen, og materialet beskriver ikke ministeriernes opgave med at fastsætte retningslinjer for beredskabsplanlægningen i kommuner og regioner.
"Rigsrevisionen anbefaler, at Styrelsen for Samfundssikkerhed styrker vejledningsmaterialet, så det præciserer minimumskrav og beskriver ministeriernes opgave med at fastsætte retningslinjer for beredskabsplanlægningen i regioner og kommuner," står der i beretningen.
Statsrevisorerne finder det ligeledes utilfredstillende, at Beredskabsministeriet ikke har efterlevet lovens krav om tværgående koordinering, fordi den "National beredskabsplan" ikke er blevet opdateret siden 2019. Derfor mangler beredskabsplanen en beskrivelse af Beredskabsministeriet, som blev oprettet i august 2024.
"Dermed giver planen heller ikke et aktuelt overblik over rolle- og ansvarsforhold, efter at det nye ministerie fik overdraget ansvar og opgaver fra otte forskellige ministerier – herunder flere koordinationsopgaver, fx den nationale operative stab (NOST), cybersikkerhed, havmiljøberedskab og generel forsyningssikkerhed," skriver Statsrevisorerne.
Derudover viser beretningen også, at der på syv ud af de ni ministerområder er myndigheder, som ikke følger centrale anbefalinger fra Styrelsen for Samfundsikkerhed, fordi de enten ikke øver hvert år eller ikke evaluerer deres øvelser og kriser.
Kun Beredskabsministeriet og Udenrigsministeriet følger alle anbefalinger.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
