Rekordmange folkeskoleelever går i et specialtilbud, viser en ny analyse fra KLs nyhedsbrev Momentum, foretaget på baggrund af data fra Flis (Fælleskommunal ledelsesinformation).

De nye tal viser, at der i dette skoleår er omkring 34.400 folkeskolebørn, der går i specialtilbud - det er 26 pct. flere end i skoleåret 2015/2016. Den samlede andel af elever i specialtilbud er derfor også steget, så den i dette skoleår udgør 6,5 pct. mod 4,8 pct. i 2015/2016.

Den udvikling skal vendes, mener formand for KLs børne- og undervisningsudvalg og borgmester i Herlev Thomas Gyldal Petersen (S).

- Nogle få børn har helt sikkert brug for et særligt skoletilbud. Men jeg tror ikke, vi løser udfordringerne med yderligere opdeling. I stedet er der brug for at styrke det brede fællesskab og sikre, at det i højere grad kan rumme mange forskellige børn.

- De almene tilbud i dagtilbud og skoler skal være det bærende og kunne rumme de børn, vi møder, og den mangfoldighed, de repræsenterer, så flere børn og unge får et godt afsæt for at få en uddannelse og et godt liv, siger udvalgsfomanden, der mener, at folkeskolen har en særlig rolle som fællesbærende institution med stærke fællesskaber.

Direkte i specialtilbud

Den nye Momentum-analyse viser også, at et stigende antal helt små børn starter direkte i specialtilbud, og at kun et fåtal af dem vender tilbage til en almenklasse.

I skoleåret 2015/2016 var der 2,3 pct. der startede deres skoleliv i et specialtibud, mens andelen i 2020/21 (datamæssig muligt sammenligningsår) var på 3,2 pct.

Når først et barn er havnet i et specialtilbud, er det kun en lille og faldende andel, der kommer tilbage til den almindelige skolebænk. Blot 3 procent af de elever, der modtog specialtilbud i skoleåret 2020/21, modtog det ikke året efter, viser Momentums beregninger.

Klarer sig dårligere

Tidligere undersøgelser peger på, at elever i specialtilbud klarer sig langt under niveau, og kun 9 pct. af dem tager en 9.klasses afgangseksamen mod 92 pct. i de almene klasser.

Når det gælder om at få afsluttet en ungdomsuddannelse, så har blot 8 pct. at eleverne fra specialtilbud sådan en, når der et gået fire år og tre måneder efter 9. klasse. Tallet for de almene klasser er her 66 pct.

Det er ofte skolelederne, der indstiller elever til specialtilbud, og formanden for Skolelederforeningen Claus Hjortdal erkender et kæmpe ansvar, men tilføjer, at der de seneste år er kommet et større pres fra forældrene.

Flere diagnoser

- Vi har voldsomt mange psykiatere, som er rigtig dygtige til at stille diagnoser på de små og fortælle forældrene, at deres børn har brug for at gå i et specialtilbud. Så der er kommet et holdningsskifte i, hvad forældrene ønsker for deres børn. Det er helt tydeligt, siger Claus Hjortdal.

Formanden for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen peger på en mere fleksibel måde at organisere skolerne på eventuelt med co-teaching, altså med en ekstra lærer med specialpædagogiske kompetencer.

Også Thomas Gyldal Petersen ser co-teaching som mulig metode, og understreger i øvrigt, at PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) har en vigtig rolle sammen med lærere og pædagoger, når der skal findes redskaber til at skabe de gode rammer for en mangfoldig børnegruppe.

cwa

Stadig flere skolebørn går i specialtilbud