KØGE / SOLRØD: Seks kommuner syd for København med Solrød i spidsen mener, at Transportministeriet bør være med til at betale de udgifter, som kommunerne får i forbindelse med jernbanebyggeriet af Køge-linien. Det gælder udgifter til både byggetilladelser og miljøgodkendelser. men Køge vil ikke være med i den henvendelse, skriver Dagbladet.
- Det var en klokkeklar aftale, at vi i kommunerne var enige om, at vi var uenige om linieføringen, men at vi ville bakke hinanden op efterfølgende. Jeg synes, at Køge bryder det løfte og den musketered, vi havde indgået i København Syd-samarbejdet, siger Solrød-borgmester Niels Hörup (V).
- Det er rigtigt, men det betyder ikke, at vi skal stå sammen om alt, hvad der vedrører den nye jernbane, uden at drøfte det først. Vi er grundlæggende uenige med Solrød om denne her jernbane, som vi har kæmpet for at få til Køge. Når den så kommer, vil vi ikke stille os op og kræve betaling i ministeriet for det arbejde, som jernbanen udløser hos os, siger Køge-borgmester Marie Stærke (S).
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.