Socialbedrag er ikke altid bevidst

Ny undersøgelse fra SFI giver et internationalt indblik i socialt bedrageri og de fejl, borgere og myndigheder laver, når det offentlige skal udbetale sociale ydelser.

I 2010 blev der samlet udbetalt sociale ydelser i Danmark for omkring 245 mia. k. Men der findes ingen samlede opgørelser over, hvor stor en del af det enorme beløb, der udbetales på grund fejl eller bedrageri. Det har man til gengæld undersøgt i bl.a. England og Sverige, hvor fejl og bedrageri udgør 2-4 pct. af de sociale ydelser. Det viser SFI-rapporten 'Socialt bedrageri. Et litteraturstudie'.

Bedrageri og fejl
Når det handler om mennesker, der har fået en social ydelse, de ikke har ret til, retter den offentlige debat ofte skytset mod socialt bedrageri. Men SFI's undersøgelse peger på, at bedrageri, hvor borgerne bevidst forsøger at snyde, kun udgør en del af de fejlagtige udbetalinger af sociale ydelser. Fejl fra både borgernes og myndighedernes side kan være mindst lige så stor en del af problemet.

Desuden viser erfaringer fra England, at det ikke kun handler om, at folk får for meget udbetalt fra de offentlige kasser. I en betydelig del af sagerne har de engelske borgere fået udbetalt mindre end de har ret til.

Gråzoner
SFI's undersøgelse viser også, at der er en række gråzoner omkring socialt bedrageri. Det er vigtigt at få belyst disse gråzoner, for der er forskel på folks forsøg på at manøvrere i komplicerede sagsforløb og målrettet snyd for egen vinding, vurderer SFI-forsker Mikkel Bo Madsen:

- Betyder komplicerede regler på fx kontanthjælpsområdet eller for sygedagpenge, at nogen bliver fristet til at gøre noget, der er lige på grænsen? Den slags problemer skal håndteres anderledes, end hvis en borger udnytter reglerne ved fx at blive skilt og lade ekskonen leje sig ind i den ene halvdel af den alt for dyre villa, forklarer Mikkel Bo Madsen.

Litteraturstudiet er bestilt og finansieret af Pensionsstyrelsen.

ka