
KALUNDBORG: Borgere kan via www.kalundborg.dk anmelde mistanke om socialt bedrageri og borgere kan her vælge at anmelde helt anonymt. Sikkerheden for anmelderen er i denne forbindelse helt i top.
- Det, der rent teknisk sker, er, at anmeldelsen sker via en https-forbindelse – her kan man ikke hacke sig ind og snuse, forklarer teamleder Charlotte Brix.
Kalundborg Kommune har en kontrolgruppe, som ugentlig modtager tre til fem anmeldelser via denne selvbetjeningsløsning via kommunens hjemmeside. Kommunen modtager desuden cirka samme antal telefoniske anmeldelser. Sager, der omfatter 137 borgere, er afsluttet med resultat.
- Vi kigger på alle anmeldelser, og de anmeldelser som intet har på sig gør vi ikke mere ved. Det kan eksempelvis være en anmeldelse om en enlig mor, hvis kæreste bor på adressen. Men hvor vores undersøgelser viser at moren ingen ydelser modtager – altså er alt i sin skønneste orden, forklarer Charlotte Brix.
Til gengæld tager kontrolgruppen fat i de anmeldelser hvor der viser sig at være givet forkerte ydelser.
- De anmeldelser, der fører til sager og samtale med borgeren, ender oftest med at borgeren erkender forholdene. I de sager, hvor kontrolgruppen træffer en beslutning imod borgeren, vejledes der altid omhyggeligt om muligheden for at klage til Det Sociale Nævn, forklarer borgerservicechef Peter Trebbien.
Kun få vælger at klage over afgørelsen. I de 137 sager, Kalundborg Kommunes kontrolgruppe har afsluttet, er der indgivet klage i fire sager. Af disse fire har kommunen fået medhold i de tre og en klagesag er endnu ikke afsluttet.
mou
Fakta:
Fra september 2009 til september 2010 har kommunen rejst 137 sager. Det har resulteret i tilbagebetalingskrav på i alt 1,7 millioner og beregnet fremtidig besparelse de næste 12 måneder på i alt 3,7 millioner. Samlet besparelse: 5,4 millioner.
35 procent er kommunens andel svarende til 1,885 million, 65 procent er statens andel.
Gennemsnitlig besparelse pr. sag: 39.600 kr.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.