VORDINGBORG: Kommunen beklager fejlen og har omgående rettet oplysningerne på hjemmesiden, så borgerne fremover bliver gjort opmærksomme på, at anmeldelser skal krypteres og sendes til en sikker mailadresse, skriver Vordingborg Kommune.
Kommunen etablerede den 1. september 2009 en kontrolgruppe, som arbejder på at forebygge og afsløre socialt bedrageri. I samme forbindelse også en email-adresse, som borgere kan anvende til at anmelde snyd med offentlige midler. Denne emailadresse levede som omtalt i Politiken ikke op til persondatalovens krav om beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
Borgerservicechef Søren Nonbo beklager, at der har været en fejl i kommunens informationer til borgerne:
- Selvfølgelig skal tingene være i orden, og selvfølgelig skal vi leve op til Datatilsynets regler. Derfor er mailadressen på hjemmesiden omgående blevet rettet til en såkaldt sikker mail, og samtidig er informationerne på hjemmesiden ændret. Derfor bør ingen nu være i tvivl om, at eventuelle anmeldelser skal krypteres.
Vordingborg Kommune arbejder nu på også at udvikle en digital løsning, som lever op til kravene om kryptering og sikker post, så det fortsat vil være nemt at indsende anmeldelser om socialt bedrageri.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.